SADDAM HUSSEIN, Iraks hersker, vil ifølge sit regimes avis, Al-Thawra, »bede Allah om at åbne Paradisets døre« for en ung selvmorder, der torsdag tog fire amerikanske soldater med sig i døden. Samtidig forsøger det irakiske regime med ubegrænset hykleri at påkalde sig islam til dette deprimerende misbrug af menneskeliv, som angiveligt skal sættes i system blandt frivillige i islams påståede navn. Der er dog næppe mange mellemøstlige herskere, der har vist religion større ligegyldighed end Saddam Hussein. Og ingen har dræbt flere muslimer end samme Saddam Hussein, som både i sin indenlandske undertrykkelse og i sine krige udadtil konsekvent har valgt sig muslimer som mål. Hans satsning på det såkaldte selvmordsvåben mod 'de vantro' indtrængende amerikanske og britiske styrker er desperat. Men - uanset hvad man i øvrigt måtte mene om den ulyksalige Irakkrig - er det i tråd med en krigsførelse, der snarere bekræ1fter det amerikanske billede af hans regime før krigen, end det bekræfter gode håb om, at den irakiske hersker skulle have ændret karakter i retning af retskaffenhed. Officielt forsøger Saddam Hussein med stor taktisk fornemmelse at gøre sin egen overlevelse til et forsvar for sit land og sin befolkning. I praksis viser han en oprørende ligegyldighed over for krigens civile ofre. HAN HAR systematisk anbragt militære støttepunkter i civile boligområder. Han har skjult våben og soldater på hospitaler. Han har ladet sin såkaldt fedayeen operere i civil og ud fra civile boligområder. Han har ladet fedayeen hindre civile i at flygte fra krigsramte områder. Han har ladet de samme fedayeen bruge civile som gidsler imellem sig selv og de indtrængende amerikanske og britiske tropper. Og han har - uanset Iraks forståelige vrede over amerikanske bombenedslag på en markedsplads i Bagdad - selv sendt raketter mod et butikscenter i Kuwait. Det kan ud fra en kynisk guerillatankegang være snedigt at skjule sine såkaldte elitetropper blandt civile. Men det er i strid med alle internationale konventioner. Moralsk og konkret er det især i strid med den omsorg for irakerne, som Saddam Hussein hævder at nære for sine landsmænd. Det er forbryderisk at sætte sine landsmænds selvmord i system. Og det er ikke mindre hyklerisk, når Saddam Hussein igen forsøger at knytte palæstinensernes frihedskamp sammen med sine egne oplæg til selvmordsbomber. Saddam Hussein har altid valgt at bruge sit militær på alt muligt andet end palæstinensernes sag, herunder to angrebskrige og et folkemord. Historisk og aktuelt har han dog især brugt Iraks væbnede styrker til at befæste sin egen magt og til at undertrykke den befolkning, han hævder at forsvare.