MAN SER det for sig. Venstres informationschef, Michael Kristiansen, får som lovet DR's dokumentarudsendelse 'Fogh bag facaden' til gennemsyn. Jublen i kontoret vil ingen ende tage, for udsendelsens billede er ikke til at tage fejl af. Kristiansens chef, Anders Fogh Rasmussen, er beskrevet som en verdensmand med styr på det hele. Og den konservative udenrigsminister ser i udsendelsen nærmest ud til at være i vejen for statsministerens onemanshow. Udsendelsen, som vi først får at se på dansk tv i næste uge, slutter med den aftale, Fogh har lavet med DR, hvor han forbeholder sig ret til at fjerne klip, som generer forholdet til fremmede magter og hemmeligholdelse af den interne beslutningsproces i den danske regering og EU. Måske var det glæden over Foghs triumf som skærmtrold, der gjorde, at et par væsentlige detaljer blev overset, da programmet var til gennemsyn. Blandt andet fortæller udenrigsminister Per Stig Møller, at Tysklands udenrigsminister, Joschka Fischer, taler med to tunger, når det drejer sig om Tyrkiets optagelse i EU. Et andet klip viser, at den franske præsident er bange for de franske bønder. De implicerede politikere er forståeligt nok forundrede og forargede - for nu at sige det mildt - over, at det, de troede, var fortrolige forhandlinger er blevet til muntre indslag i et dokumentarprogram. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan i alverden statsministeren og hans rådgivere lader den slags passere uden så meget som at informere de europæiske toppolitikere, som nu står afklædt på scenen? Der er jo ikke tale om en fortalelse i et uforsigtigt øjeblik: Nej, der er tale om en tv-udsendelse, som er set og godkendt af Statsministeriet. MISFORSTÅ OS ikke. Åbenhed er godt og en forudsætning for demokratiet. At Fogh har ladet et tv-hold følge forhandlingerne bag kulisserne, skal være velkomment. Men det giver ikke regeringschefen ret til at bryde den fortrolighed, som er en helt nødvendig del af internationale forhandlinger. At Fogh og hans rådgivere ikke i denne sag har vist blot et minimum af indsigt i den slags selvfølgeligheder, er ganske enkelt for dumt. Det skader forholdet til de forurettede lande og kaster en skygge over den fortjente anerkendelse, som blev statsministeren til del, da østudvidelsen blev forhandlet igennem. Med denne fodfejl skader Fogh ikke blot sig selv; han skader også fremtidens forhandlingsklima i EU og på længere sigt den åbenhed, som han plæderer at arbejde for.