FIRMAET ROCKWOOL kan det, som det danske samfund ikke magter: tage hånd om de syge og sørge for, at de hurtigt kommer i gang med at arbejde igen. Som det fremgår af dagens avis, bliver Rockwools ansatte ringet op efter tre dages sygefravær, fordi virksomheden godt lige vil høre, hvordan det går. Efter ti dage kommer tillidsmanden ud til den syge og fortæller om muligheden for at vende tilbage på arbejdet. Måske på nedsat tid og måske med lønkompensation. På den måde har Rockwool halveret sit sygefravær. Det gør de naturligvis ikke kun for medarbejdernes blå øjnes skyld, men også for at spare penge. Sådan spiller klaveret ikke i det danske velfærdssamfund. Tværtimod skal man i tilfælde af sygdom være indstillet på så lang ventetid, at det kan koste job og starte en social rutsjetur med lav gnidningskvotient. Ydermere rammer ventetiden skævt. Ufaglærte, som bruger deres krop som arbejdsredskab, må vente næsten dobbelt så længe som funktionæren, der kan fungere på arbejdsmarkedet i ventetiden. Det er forkasteligt, og fagforeningerne SiD og KAD fortjener ros for at få sat denne absurditet på dagsordenen. Kender regeringen sin besøgelsestid og forstår at omsætte den økonomisk fikserede rettidige omhu til rettidig omsorg, så er der også penge at hente. 32 milliarder kroner om året er de samlede omkostninger ved sygefravær, og kan Rockwools kunststykke gøres efter i en større målestok, kan hensyn til mennesker og økonomi gå hånd i hånd. Hvert år mister 5.000-8.000 ufaglærte jobbet, mens de venter på at få stillet diagnose. Der er menneskeskæbner bag hver eneste. Det kan vi ikke være bekendt, og det har vi ikke råd til.