SLUK FOR VANDET,mens tænderne børstes. Læg en mursten i toilettets cisterne. Spar på vandet ... Vi kender alle de rigtige og nødvendige råd. Men som læsere af avisens artikler om drikkevand vil vide, er det blot ikke nok, hvis næste generation skal kunne nyde drikkevand af hanen. Der skal andet og mere til, hvis vi fortsat skal kunne tappe rent drikkevand. Den danske drikkevandsressource er halvt så stor, som vi hidtil har troet. Senest er det kommet frem, at sprøjtemidlet glyfosat (Roundup) findes i det øvre grundvand. Private haver og landbrugets daglige drift kan være giftige affærer, og som en økolog i denne uge udtalte til avisen, er der kun ét sted, giften kan forsvinde hen: ned i jorden og ned i det vand, vi alle nyder at drikke. Og for at det ikke skal være løgn, spilder vi det dyrebare vand. Landets kommuner lader hvert år 17 milliarder liter rent drikkevand sive ud gennem utætte vandledninger. Hver landmand bruger 10.000 liter rent drikkevand om dagen til at vande afgrøder. Det svarer til knap en tredjedel af hele landets vandforbrug. Det burdevære oplagt for enhver, at det ikke kan fortsætte ret meget længere. Der kan opstilles gode argumenter for, at landmænds levebrød afhænger af vand, og at de derfor ikke kan ændre dykningsmetoder fra den ene dag til den anden. Men argumenterne bider alle sig selv i halen, hvis ikke diskussionen føres i erkendelse af problemets enorme omfang. For det første skal vi forebygge via et stadig mindre forbrug af sprøjtegifte. For det andet skal vi spare. Derfor er det uklædeligt, at landbrugsinteresser kæmper så hårdt mod, at jorden 300 meter omkring vandværker skal friholdes fra sprøjtegifte. Ja, vel koster det penge, men i forhold til problemets omfang er det en helt nødvendig pris at betale. Det samme gælder landbrugets markvanding. Her må man som minimum kræve, at land(mis)bruget stopper de forældede teknikker, når det gælder markvanding. Miljøministeren, som for øjeblikket forøger spildet ved at hælde vand ud af ørerne, kunne udskrive en konkurrence til en ingeniør, der kan opfinde vandingsanlæg, som giver tilstrækkeligt med vand til planterne, men som kun bruger en tiendedel af det vand, som et normalt markvandingsanlæg bruger. Meget kan og skal gøres. Det er tid til at vise reel vilje til at gøre noget ved problemerne.