DET LYDER så rigtigt, at flygtninge skal hjælpes i et såkaldt nærområde - tæt på det hjemland, som de er flygtet fra og formentlig håber at vende tilbage til. Så må det jo være glædeligt, at langt de fleste - omkring 95 procent - af verdens flygtninge allerede opholder sig i nærområder. Alligevel har en række vestlige regeringer, deriblandt den danske, travlt med, at endnu flere flygtninge skal hjælpes i nærområder. Men er det af hensyn til os eller flygtningene, at de skal holdes i nærområder frem for at belaste de vestlige asylsystemer? Er nærområderne overhovedet interesserede i at tage sig af flere flygtninge, end de allerede har? Og kan man holde alle flygtninge ude? Under alle omstændigheder: Der vil fortsat være mennesker på flugt og til enhver tid være brug for et asylsystem til at vurdere, hvem der har behov for hjælp - og krav på hjælp. Umiddelbart gælder for de vestlige lande, at de ikke kan hjælpe alle verdens fattige migranter til at søge deres økonomiske lykke i Vesten, og at grænser derfor må sættes, om end vi ret beset får brug for indvandring i de kommende år. Mens vi i en vis udstrækning kan vælge, om vi vil tage imod flygtninge og indvandrere, kan de såkaldte nærområder derimod ikke altid sige nej, når store flygtningestrømme sætter sig i bevægelse ind over deres grænser. I sidste ende finder den internationale folkevandring først sin balance den dag, der ikke er større muligheder og chancer knyttet til at rejse i den ene retning end i den anden. EN LANGSIGTET flygtningepolitik handler i bund og grund om at skabe tilstrækkelig politisk frihed og så gode økonomiske muligheder i ulande og deres nærområder, at de hverken producerer politiske flygtninge eller økonomisk motiverede udvandrere. I den udstrækning, vi er ude på at fremme en sådan udvikling, er det en klar Danidaopgave, der kan finansieres af danske bistandsmidler. Men i den udstrækning, det blot handler om at mindske belastningen af det dyre danske asylsystem, vil det derimod være passende, at det er besparelsen herhjemme, der investeres i at hjælpe migranter og de områder, de - midlertidigt? - bosættes i. Investeringsvilligheden på denne front vil formentlig have betydning for nærområdernes interesse i overhovedet at bære den byrde, Vesteuropa ikke selv vil leve med. Hvis investeringen ligefrem skal bidrage til at skabe så meget vækst og social udvikling, at nærområder ikke slides ned, og flygtninge og økonomiske migranter ikke drages videre, står Vesteuropa foran en gigantisk operation, som ikke bare handler om at feje flygtninge væk fra dørtrinnet. Vi vil rimeligvis modtage flygtninge alligevel. Og selv om det ikke nyder så stor politisk interesse, har de krav på en anstændig behandling og retssikkerhed.