AKTIEMARKEDET REGNES normalt for indbegrebet af den kapitalistiske markedsøkonomi. Stedet, hvor en fri og gennemskuelig prisdannelse sikrer den bedst mulige værdifastsættelse på nogle af samfundets vigtigste aktiver - virksomhederne. Desværre er det stik modsat i Danmark. Her er markedet præget af en ufri og decideret uigennemskuelig værdifastsættelse, som det i weekenden blev fastslået af en af Danmarks førende eksperter i aktiekultur, den nyudnævnte professor Carsten Tanggaard, Handelshøjskolen i Århus. En af Tanggaards centrale pointer er, at ingen kan være sikre på, at de køber og sælger til den korrekte pris. De eneste, der ved besked, er bankerne, som sidder centralt og styrer informationer i markedet. En anden pointe er, at aktiehandlen er gjort unødigt risikabel af bankerne, og at bankerne har en særlig interesse i at lave simple ting om til komplicerede produkter, som så sælges dyrt. ÉT ER, at bankerne tjener urimeligt godt på det. Noget andet er, at det skader samfundsøkonomien, når uigennemskuelig prisdannelse og skævheder i informationsstrømmen præger aktiemarkedet. Vi har allerede set, hvordan det lykkedes bankerne at underminere en samfundsinteresse i dankortsagen. Desværre kan man frygte for det samme i spørgsmålet om den danske aktiekultur. Storbankerne sidder nemlig tungt på ejerskabet af Fondsbørsen. Og hvad værre er, de sidder lige så tungt på tilsynsmyndigheden, Fondsrådet. Rådet, som skal holde Fondsbørsens bestyrelse i ørerne, er sammensat med så stor en repræsentation fra den finansielle elite, at det er umuligt at forestille sig initiativer, som forringer de finansielle selskabers arbejdsvilkår og indtjening. Fondsrådet, der i forhold til den amerikanske tilsynsmyndighed for børshandel, SEC, godt kan ligne en snakkeklub, der er støbt i en grød af konsensus. Det er glædeligt, at formanden for Fondsrådet, Erik Bonnerup, tager Tanggaards pointer alvorligt og vil drøfte dem i rådet. Men rådet skal også snart vise vilje til at overvåge markedet nidkært og stille krav om, at aktiehandlen sker på en rimelig måde ud fra principper, der giver tillid til børshandel, og som igen er med til at skabe omsætning på markedet.