EYVIND VESSELBO fra Venstre er en af de 'hårde hunde' i udlændingedebatten - men nu er tonen blevet for barsk, og partierne går efter at score stemmer, indrømmede han i går i Politiken. Erkendelsen er rosværdig, selv om baggrunden for kultursociologens opvågnen er speciel. Det er gået op for ham, at Danmark er ved at få et dårligt internationalt ry som en nation af fremmedhadere, hvor kampagner mod udlændinge er blevet et legitimt middel til at score stemmer. Det er ejendommeligt, at Vesselbo først har lagt mærke til de reaktioner nu, for hans partifælle, integrationsminister Bertel Haarder har ellers ofte nok udtalt, at udenlandske reaktioner ikke skal bestemme dansk udlændingepolitik. Det har ministeren ret i, og derfor er det opløftende, at nogle af folkene bag udlændingepolitikken nu selv indleder en proces, der ligner selvransagelse. Vesselbo har ikke holdt sig tilbage, når det handler om forenklinger og leverancer af skrækhistorier om udlændinge i Danmark. Men han stiller selv den centrale diagnose, når han udtaler, at det nu handler om at fokusere på løsningerne - problemerne kender vi godt. Det er også gået op for ham, at udlændingene i Danmark faktisk også er mennesker, der har krav på respekt og en anstændig behandling. MÅSKE ER det også gået op for Eyvind Vesselbo, at regeringen langsomt, men sikkert er ved at gå i Dansk Folkepartis fælde og blive et gidsel for partiet. Når det handler om stramninger af udlændingepolitikken, kan Dansk Folkeparti aldrig få nok. Det er den eneste salgbare vare på partiets hylde, og partiet vil uafladeligt stille krav om nye stramninger. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har fulgt godt med, men nu siger selv fremtrædende borgerlige deltagere i udlændingedebatten stop. For problemet er, at regeringen vil komme ud i alvorlige problemer, hvis den skal følge Dansk Folkeparti. Spørgsmålet om Danmarks forhold til de internationale konventioner er vigtigt i den forbindelse, men som Eyvind Vesselbo meget realistisk erkender, er befolkningen ved at være mæt af efterhånden mange års demagogi om udlændinge. Den vurdering er positiv, og forhåbentlig giver den plads til en både realistisk og human adfærd i vores forhold til de udenlandske medborgere.