BILLEDET AF STATEN Israel som en militaristisk kolos, der tramper på menneskerettigheder i de besatte områder og optræder hensynsløst i sin bekæmpelse af den palæstinensiske terrorisme, har en tendens til at dominere i medierne. Og selv om der er righoldig dokumentation for brutale overgreb begået af den israelske hær, er det i disse dage opløftende at konstatere, at 27 israelske piloter, heraf 9 i aktiv tjeneste, nægter at medvirke i angreb mod befolkede palæstinensiske områder. Nøjagtig som de israelske reserveofficerer, der for lidt over et år siden vakte opsigt både i og uden for Israel med deres kritik af besættelsen og deres vægring ved at deltage i opretholdelsen af det, de betragtede som en »amoralsk« politik, har piloterne i et offentligt brev erklæret, at de ikke længere vil medvirke til at »ramme uskyldige civile«. Piloterne, hvoraf mange er krigsveteraner, mener, at den fortsatte besættelse truer landets sikkerhed og underminerer dets moral. SOM FORVENTELIGT har både premierminister Ariel Sharon, chefen for generalstaben, Moshe Ya'alon, og den øverstbefalende for flyvevåbnet, Dan Halutz, i skarpe vendinger undsagt brevet, som de anser for at være en ulovlig politisk manifestation. Samme kritik lød over for reserveofficererne, men det gør den ikke mere rigtigt. Men de pågældende soldater og piloters nægtelse handler ikke i første række om at vinde politisk indflydelse. Der er tale om en modig moralsk beslutning hos den enkelte. Handlingen er udtryk for et mistillidsvotum til de ansvarlige politikere, der i bekæmpelsen af den morderiske terrorisme desværre tillader gengældelsesaktioner, som resulterer i alvorlige civile tab. Piloterne demonstrerer, at Israel kan rumme en følelsesladet diskussion om besættelsespolitikken. Med deres initiativ viser piloterne, og før dem officererne, et Israel med tvivl og samvittighed. Måtte israelerne lytte til piloternes og reserveofficerernes anke.