MEDMINDRE MAN har nerver af samme stålsatte karakter som Californiens nyvalgte guvernør, skuespilleren Arnold Schwarzenegger, er det vanskeligt ikke at blive noget bekymret over udviklingen i USA's største og rigeste stat. Mindre end et år efter sidste valg har befolkningen efter en underskriftsindsamling finansieret af en rigmand smidt den tidligere guvernør ud og i stedet valgt en filmstjerne uden nogen form for politisk erfaring. Og før man trækker paralleller til Ronald Reagan, er det værd at bemærke, at den tidligere præsident havde mange års erfaring som fagforeningsmand, før han blev Californiens guvernør. Denne gang har vælgerne nærmest i blinde valgt en mand, hvis eneste aktiv er at være kendt. Selv i narcissismens hjemland kan det kun beskrives som uhyre risikabelt. Det grundlæggende problem med valget er imidlertid - som vi tidligere har skrevet på denne plads - selve den mulighed, den californiske forfatning åbner for via en underskriftsindsamling og efterfølgende folkeafstemning at fyre guvernøren i utide. Hvor umiddelbart tillokkende og demokratisk det end virker, undergraver en sådan mekanisme det repræsentative demokrati og gør det endnu vanskeligere end ellers for politikerne at træffe de upopulære beslutninger om blandt andet skattestigninger, som delstaten så åbenbart har behov for. Og nu, hvor det en gang er lykkedes at fremtvinge et guvernørskifte på denne måde, kan man kun frygte, at det vil friste andre til at forsøge sig fremover. Allerede på valgnatten mumlede nogle af den tidligere guvernør Gray Davis' tilhængere om endnu et 'recall'. DET ER det sidste, Californien har brug for. Nu hedder guvernøren Arnold Schwarzenegger, og uanset at han ikke burde været blevet valgt - og slet ikke på den måde - er det nu ham, man må sætte sin lid til kan bringe Californien på ret kurs. Og selv om hans manglende politiske erfaring er et dårligt tegn, er Schwarzenegger ikke så ubegavet, som hans film kunne antyde. Han har en universitetsgrad, og at dømme efter de få politiske markeringer, Schwarzenegger er kommet med forud for sin valgkamp, er han en meget midtsøgende republikaner med mange liberale værdier. Allerede i 1970'erne udtalte han sig offentligt til støtte for homoseksuelle. Han har i årevis arbejdet for at forbedre immigranternes vilkår og var udtalt modstander af rigsretssagen mod præsident Clinton i 1999. Alt sammen ting, der taler til hans fordel. Men det kan ikke skjule, at Californien med valget i forgårs har taget en stor og mindre velovervejet chance.