DEN MUSLIMSKE verden kan være stolt af den kvindelige sagfører og menneskeretsaktivist, som i går blev tildelt Nobels Fredspris. Shirin Ebadi, 56-årig iransk jurist, står midt i en ingenlunde ufarlig, men akkurat prisværdig kamp for iraneres ret til frihed og demokrati. Hun er et modigt forbillede i en kamp, som føres over store dele af den muslimske verden, hvor illegitime magthavere hyppigt hævder at have religionen på deres side. Mens hun bygger sit krav om demokrati på muslimsk tradition, misbruger de islam til at undertrykke muslimer. EBADIS KAMP er et muslimsk oprør mod diktatur, mod retsløshed, mod undertrykkelse, mod diskrimination af kvinder og mod svigt af børn. Hun har som forsvarsadvokat og tidligere som byretsdommer i Teheran gjort en betydelig indsats for udviklingen af et iransk retssamfund. Og hun har som politisk aktivist insisteret på, at ingen hellig bog giver nogen magthavere ret til at tilsidesætte en befolknings krav på indflydelse og retssikkerhed. IKKE SÅ FÅ andre muslimske samfund savner endnu den trods alt livlige forfatningskamp, som Iran oplever. Shirin Ebadi kan prises for en indsats, hun står midt i, men som Iran endnu mangler at opleve frugten af. Men hun kan også prises som forbillede for et kommende demokratisk systemskifte, som muslimske befolkninger i mange andre lande har til gode. NOBELKOMITÉEN har med valget af Shirin Ebadi omhyggeligt støttet en muslimsk kamp for frihed. Samtidig har komitéen undgået risikoen for at bidrage til populistiske opfattelser af en uomgængelig konflikt mellem islam og menneskerettigheder. De kaldes hyppigt 'vestlige'. Men de er ret beset universelle. Selvfølgelig har iranere ligesom andre nationer, også i den muslimske verden, krav på demokrati. På et retssamfund. På ytringsfrihed. På indflydelse. Shirin Ebadi er én af de ganske mange dissidenter, som viser vejen. Flere kæmper i samme spor og har krav på opmærksomhed. Måtte Nobels Fredspris til Shirin Ebadi kaste lys på deres fælles kamp.