TIDENS STØRSTE løgn. Sådan lyder konklusionen i en rapport, som en række fagforbund har fået lavet om den såkaldte ældrebyrde. De mener, at politikerne misbruger myten om de byrdefulde ældre til at gennemføre offentlige nedskæringer og fjerne opmærksomheden fra et langt større samfundsøkonomisk problem, nemlig at over 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Et stykke ad vejen har de ret. Påstanden om, at samfundet segner under presset fra ældrebyrden, er overdrevet. Men det er det modsatte synspunkt også. Kendsgerningen er, at Danmark ikke tidligere har oplevet, at de ældre udgør så stor en andel af befolkningen som i dag. Og vi kan tilmed være nogenlunde sikre på, at rekorden vil blive overgået stort set hvert eneste år frem til 2040. Alene af den grund er det på sin plads at tale om en voksende ældrebyrde. HELT BANALT kan byrdens vægt begrænses på to måder: enten ved at indskrænke udgifterne til de ældre eller ved at øge samfundsproduktionen, så udgifterne ikke vejer så tungt. Særlig det sidste er attraktivt, fordi samfundet samtidig slipper for udgifterne til de mange i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet. Fagforbundene bag rapporten foretrækker selvfølgelig den sidste fremgangsmåde. De har skam også en idé til, hvordan man gør: Nedsæt arbejdstiden, og lad flere deles om det samme arbejde. Tanken er forjættende, men håbløs. For samfundets produktion vil være akkurat den samme som før arbejdsdelingen, og forsørgerbyrden dermed akkurat lige så stor som før. HVIS MAN SKAL tage fagforbundene bag rapporten alvorligt, er der behov for langt mere seriøse forslag. Det er ikke nok at lege Ebberød Bank og love befolkningen, at de løser problemerne ved at arbejde mindre. I stedet burde forbundene tage deres del af ansvaret, når midlerne til at skabe vækst skal findes. For det koster at skabe vækst. Skal samfundsproduktionen for alvor øges, kræver det blandt andet, at vi finder penge til skattelettelser, som gør det billigere for private virksomheder at ansætte folk. Det er nemlig her, at væksten skabes. Og de mest oplagte midler at bruge er selvfølgelig det tocifrede milliardbeløb, som vi hvert år bruger på at trække tusindvis af arbejdsdygtige mennesker ud af arbejdsmarkedet ved at give dem efterløn. At holde fast i forestillingen om, at vi kan undgå opgøret med efterlønnen, som fagbevægelsen gør, er stadig den største løgn i debatten om ældrebyrden.