UMIDDELBART KUNNE det ligne ren Robin Hood-politik, når VK-regeringen og Dansk Folkeparti nu indfører en karensperiode i dagpengesystemet. Man tager fra de rigeste lønmodtagere og får samtidig has på en udbredt udnyttelse af systemet, hvor mange får udbetalt deres overarbejde som bonus eller gratiale. Et trick, som mange grupper - med god hjælp fra deres arbejdsgivere - har gjort brug af for ikke at få modregnet overarbejdet i de første fem ugers dagpenge. Mange lavtlønnede, som ikke har haft tilsvarende beredvillige arbejdsgivere, har derimod måttet lide den tort at få modregnet overarbejdet i dagpengene, når de blev arbejdsløse. At systemet har været skruet utilsigtet sammen, er utvivlsomt. Men at problemerne skal løses ved at gøre op med de grundlæggende principper i systemet, er decideret tåbeligt. DAGPENGESYSTEMET er en helt fundamental årsag til, at det danske arbejdsmarked hører til verdens mest smidige og velfungerende. Netop fordi lønmodtagerne ikke behøver at frygte for øjeblikkelig økonomisk ruin, hvis de mister arbejdet, har danske virksomheder relativt let ved at skrue op og ned for antallet af ansatte. Derfor er det heller ikke overraskende, at regeringens traditionelle bagland i arbejdsgiverorganisationerne har kritiseret ændringen af dagpengereglerne hårdt. Arbejdsgiverne kan godt regne ud, at efterdønningerne af indgrebet dukker op ved de kommende overenskomstforhandlinger, når lønmodtagerne kræver større sikkerhed mod fyringer. Det største problem er dog, at solidariteten mellem medlemmerne af arbejdsløshedskasserne risikerer at forsvinde, når en stor gruppe får forringet deres vilkår markant. ALLEREDE I DAG må de højtlønnede leve med en relativt lavere kompensationsgrad. Med karensperioden bliver kompensationsgraden endnu mindre, og det samme bliver tilskyndelsen til at være medlem af a-kasserne. Uden indbetalingerne fra de højtlønnede begynder systemet langsomt at gå op i sømmene. Alene det faktum kan gøre hele øvelsen til et selvmål for regeringen, da den forventede besparelse på 85 millioner kroner forsvinder ud i det blå, hvis blot et par enkelte procent af de nuværende medlemmer vender ryggen til deres arbejdsløshedskasse. Men det største selvmål er det politiske. Også selv om Anders Fogh Rasmussen (V) principielt ikke har brudt løftet om, at en VK-regering ville holde fingrene fra dagpengesatserne. Spørgsmålet er så blot, hvordan vælgerne reagerer på, at regeringen og Dansk Folkeparti nu helt fjerner dagpengene en periode.