STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen måtte torsdag indrømme, at han har givet Folketinget forkerte oplysninger. Forrige onsdag og forrige fredag sagde statsministeren skråsikkert, at regeringen ikke ville iværksætte en undersøgelse af TDC's kunstige skattefradrag på et par milliarder kroner. Og det på trods af, at han vidste, at hans regering havde ændret et lovforslag fra den tidligere regering, som ellers ville have lukket hullet. Det i sig selv kræver jo ganske gode forklaringer og skriger på politisk ansvarlighed. Men Anders Fogh Rasmussen ser først sagens alvor, da det torsdag kommer frem, at regeringen og dens embedsapparat havde overhørt klare advarsler om TDC's skattecirkus. Det fik Anders Fogh Rasmussen til at nedsætte en undersøgelseskommission. Vi ved alt for godt, hvad resultatet bliver. Kommissionen skal arbejde en rum tid, det politiske ansvar fortoner sig og en embedsmand eller to bliver ofret. Sagen burde ellers være nem at belyse. Den tidligere regering havde opdaget hullet og ville lukke det med en lovændring. SR-regeringen nåede det ikke, da den blev skiftet ud med VK-regeringen, der som en af sine første handlinger pillede den del ud af loven, som skulle stoppe TDC's tvivlsomme skattefidus. Anders Fogh Rasmussen gør klogt i at undersøge, hvem der vidste hvad og hvornår, men han bør være sit politiske ansvar bevidst og straks ile befolkningen i møde med en undskyldning for sin egen personlige vildledning af folkestyret og derefter udtrykkeligt anerkende, at sagen også indebærer et politisk ansvar. DET ER PARADOKSALT, at skatteminister Svend Erik Hovmand (V) skulle løbe ind i en alvorlig krise. Hovmands primære opgave i regeringen har været at føre en skattepolitik, hvis eneste ambition er at administrere et skattestop. Det virker, som om Hovmand har administreret sit departement som de tre aber, der hverken vil se, høre eller tale. Han har blindt stolet på virksomhedernes gode vilje og høje moral. Den går ikke. Regeringen og Hovmand må sande, at moral og profit går rigtig dårligt hånd i hånd. Vi må håbe, at regeringen vil tage ved lære af sagen og indse, at et samfund kun fungerer, hvis det også kontrolleres. TDC-sagen er en lovlig variant af selskabstømmersagerne, men princippet er det samme, for hvor der er et hul i skattelovgivningen, står de griske klar til at udnytte mulighederne.