PUT GRAN I HÅRET og bed en bøn. 23 gange i december har denne morale konkluderet børnenes julekalender på TV 2. I aften lyder den for 24. og sidste gang, og når landets præster i dagens løb går på prædikestolen for at tale til årets eneste stopfyldte kirke, vil mange nok tage udgangspunkt i 'Jesus & Josefine'. Thi man skal møde folk dér, hvor de er. Og her er vi. TV 2 har med sin julekalender gennem hele december formået at samle børn og barnlige sjæle af alle aldre om et lødigt drama med udgangspunkt i den kristne fortælling. Lødigt: Endnu en gang viser det sig, at kloge mediefolk ikke søger nedad, men opad, når det store publikum skal nås. Og kristent: ja, men på en moderne, inspirerende, aktualiserende måde, som har noget at sige både til troende og ikketroende. Der er også kameler at sluge for alle parter. Bibelstærke kristne har nok svært ved lige at lukke Josefine ind i Det Nye Testamente, mens en del ateistiske gemytter vil synes, at serien giver lovlig meget gran i håret og bøn på læberne. Grænsen til det egentlig forkyndende har indimellem været overskredet. Men når det kommer til stykket, har langt de fleste i alle lejre måttet overgive sig til en charmerende julekalender med både brod og budskab: Uden at I bliver som børn, kommer I ingenlunde ind i Himmerige. DET RELIGIØSE eller åndelige behov trænger sig på i disse års Danmark. For tyve år siden havde det været temmelig utænkeligt med en julekalender, som opfordrede til gran i hår og bøn på læbe. Den var blevet bandlyst af alle ukristelige og klamt omfavnet af alle kristelige. I dag kan sådan en 'Jesus & Josefine' godt både underholde og lægge op til debat i familien Danmark, uden at den helt store berøringsangst, endsige højhellighed, aktiveres. Det er ikke længere nogen stor hemmelighed eller et tabu, at den kristne kulturarv stikker dybt i vores kultur. Det er heller ingen hemmelighed, at julen ikke kun er solhverv, den er også noget med Jesus og Josefine - undskyld: Josef og Maria. Denne julehistorie er en kulturel kendsgerning. Ved at understrege det kulturelle nok så meget som det kristne får alle mennesker af god vilje (som englen sagde) del i den vitterligt værdifulde fortælling. Den bliver ikke monopoliseret af denne verdens fundamentalister og gudelige krigere, som altid tror sig særligt i ledtog med Vorherre. Også på dette punkt har årets julekalender gjort en værdifuld indsats. For guderne skal vide, at tidens religiøse tendenser også har sine perverse udslag. I dansk politik har vi fået et par højreorienterede præster som tungen på vægtskålen, og på den internationale scene træder vores amerikanske venner ofte op med al for megen bøn på læben og Gud-Med-Os. Politik og religion er en giftig blanding, som til hver en tid bør bekæmpes, ikke mindst nu, hvor den åndelige åbenhed er større end i mange år. Herhjemme bidrager de mange nye danske med andre religiøse baggrunde end den kristne positivt til, at der skabes interesse for de religiøse kulturer i det hele taget. Det bliver en kæmpe udfordring i de kommende års Danmark at få disse forskellige kulturer til at mødes i gensidig respekt og tolerance, men også i selvrespekt og bevidsthed om egne værdier. Den kristne kultur har sine historier og sine traditioner, som der er al grund til at glædes over netop i julen. Jesus, Josefine og TV 2 skal have tak for deres bidrag både til fornøjelsen og eftertanken. Glædelig jul.