0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hul

Ministertjek: Svend Erik Hovmand

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FORSVAR SKATTESTOPPET og hold lav profil, lød opdraget til Svend Erik Hovmand (V), da han for godt to år siden blev sat i spidsen for Skatteministeriet. Indtil 11. november i år havde Svend Erik Hovmand opfyldt opgaven til fulde. Med sine sludrevorne svar havde den godmodige minister modstået ethvert tilløb til seriøse skattediskussioner. Helt i overensstemmelse med opdraget havde Svend Erik Hovmand hensat oppositionens skatteskarprettere i en tilstand af afmagt, hvor de knap kunne finde på andet end at klage over, at Svend Erik Hovmand intet anede om sit ressortområde.

Den slags anklager er dog ikke nødvendigvis skadelige for en skatteministers omdømme. I hvert fald har Svend Erik Hovmand i regeringens første to år konstant hørt til de mest folkekære ministre, hvis man skal tro meningsmålingerne.

Men meget har ændret sig siden 11. november, da det kom frem, at teleselskabet TDC havde udnyttet et hul i lovene til at trække milliarder af kroner, som selskabet aldrig havde haft, fra i skat. Tilmed et hul, som den tidligere socialdemokratiske minister Frode Sørensen havde været i færd med at lukke, kort før han forlod Skatteministeriet. Årsagen til, at hullet ikke blev lukket øjeblikkeligt, er nu underkastet en undersøgelse, men det stinker fælt af, at regeringens skattestop var den direkte anledning. Og stanken er ikke blevet mindre i takt med afsløringen af nye dokumenter i sagen.

Den pinlige TDC-sag fik straks Anders Fogh Rasmussen (V) til at love forstærket indsats mod skattehuller.

Bestræbelserne har dog siden udviklet sig til en farce.

Først for Skatteministeriet ud for at lukke et hul i den nye lov om beskatningen af nordsøolien, selv om ministeriet anså det for helt usandsynligt, at hullet kunne misbruges.

Derefter nægtede ministeriet at lukke det mest oplagte hul i den samme lov, nemlig det groteske investeringsfradrag på 250 pct., med det endnu mere groteske argument, at hullet var aftalt med olieselskaberne. Så her gælder skattestoppet øjensynligt også.

At skattestoppet ikke blot skævvrider og skader skattesystemet, men også skaber et samfund, hvor skatteål får uhyre let ved at sno sig, kan man dog ikke klandre skatteministeren for.

Ligesom man heller ikke kan klandre Hovmand for, at statsministeren med overlæg udnævner inkompetente mennesker til ministre.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere