I DAG vil alverdens regeringsledere tale til deres folk, skønt ikke så få af dem snarere burde lytte. Venligst - en huskeseddel til magtfulde lederes nytårsforsæt, nu hvor krav om demokrati, reformer og forsonlighed presser sig på: Til præsident Bush: USA er ikke alene og slet ikke stærkest alene. Giv FN en chance for at hjælpe irakerne med at overtage ansvaret for deres eget land. Gå med i den fælles internationale retsforfølgelse af krigsforbrydere. Tag Kyoto op til fornyet vurdering, og lad USA deltage i de fælles internationale bestræbelser på at sikre miljøet. Drop støtten til totalitære regimer - hvis verden skal tro USA's bebudede globale kamp for demokrati. Til præsident Putin: Hvis en præsident ikke har tillid til sin befolkning, vil den heller ikke have tillid til ham. Ruslands udvikling vindes ikke ved at skabe valgresultater, der strider imod regeringens synlige opbakning og optjente troværdighed. Ligesådan med Tjetjenien - dét kan heller ikke kues på plads. Til præsident Chirac: Husk, de nye centraleuropæere i EU er lige så fuldgyldige medlemmer af unionen som de gamle europæere i Paris og Bonn. Kun med politisk storsind og europæisk ydmyghed kan Frankrig hjælpe unionen af sted. Til præsident Kwasniewski: Polen er mindst lige så god til at regne som Chirac. Tag den indflydelse i EU, som Polen har krav på - men overspil ikke EU's behov for polsk deltagelse. Til kong Fahd: Vig pladsen. Enevældige kongedømmer er historisk færdige - også i Saudi-Arabien. Til præsident Assad: Selvfølgelig så syrerne, hvad der skete i Georgien, da befolkningen rendte magtens døre ned. Og også Syriens befolkning har krav på indflydelse. Til præsident Hu Jintao: Økonomisk liberalisering og udvikling gør det ikke alene, heller ikke i Kina. Arbejdslejre løser ikke problemet. Også kinesere venter på frihed. Til Prodi og Solana, EU-chefer: Lad ikke Bush køre med demokrati-initiativet. EU nyder større tillid, især i Mellemøsten, end USA - brug den til at hjælpe befolkninger til retmæssig indflydelse, ikke til at styrke håbløse autoritære regimer. Til generalsekretær Kofi Annan: Selv om FN savner USA's loyalitet og Europas vilje, er en generalsekretær ikke uden styrke. Ansvar er ikke noget, man bare får, men noget, man tager. Hvis voldsmænd terroriserer hjælpearbejdere i Afghanistan og Irak, er svaret ikke tilbagetrækning, men en stærkere indsats. Vis, at FN kan, hvad USA ikke magter, og EU knap orker. FN skal ikke være et problem, men en løsning.