OGSÅ I vor tid, hvor internettet binder store dele af verden sammen, hvor afstandene er skrumpet, hvor globalisering er både floskel og realitet, er medierne afhængige af at være til stede, der hvor det sker. At mærke duften, at møde menneskene, at kende et samfund fra dag til dag og fra år til år er forudsætningen for at kunne yde det retfærdighed. Derfor har en avis som Politiken korrespondenter rundt omkring i verden, og derfor sender vi medarbejdere af sted til alverdens brændpunkter. Vi kan ikke være overalt, men et af de steder, vi næsten altid har insisteret på at være, er Rusland. Når det gælder Rusland, er vi så heldige at råde over en af de mest kyndige og erfarne journalister i landet, Vibeke Sperling. Som korrespondent for Politiken, og tidligere for Danmarks Radio og Information, vil mange kende hende som en indsigtsfuld, saglig og engageret journalist - og i en klasse for sig, når det gælder formidlingen af den komplicerede russiske virkelighed. SOM DET fremgår af dagens avis, kan hun ikke længere komme til Rusland som journalist. De russiske myndigheder har nægtet at slippe hende ind. De traf beslutningen allerede sidste år og har fastholdt den, selv om det danske udenrigsministerium på alle niveauer har hjulpet Politiken med at gøre vores undren og utilfredshed over afgørelsen gældende. Afgørelsen afskærer her og nu Vibeke Sperling - og dermed Politiken - fra at dække det russiske parlamentsvalg i marts på stedet. Vi har ikke fået nogen begrundelse for, hvorfor Vibeke Sperling ikke må komme ind. Hun har været der i Sovjetunionens tid, hun har været der under både Gorbatjov, Jeltsin og Putin, og vi har aldrig modtaget nogen klager eller indvendinger over hendes indsats fra de russiske myndigheder. Vi har valgt at bringe sagen offentligt frem af flere grunde. For det første, fordi vi skylder vore læsere en forklaring på, hvorfor udviklingen i Rusland lige nu dækkes fra København. For det andet, fordi afgørelsen ser ud til at være en del af et mønster, hvor Rusland igen begynder at lukke sig i forhold til omverdenen. Og for det tredje og helt enkelt: Hvis de kan sige nej til Vibeke Sperling, hvilken dansk journalist kan de så ikke sige nej til? Forhåbentlig gør en offentlig protest stadig indtryk i Putins Rusland.