HVORNÅR har Dansk Metal egentlig tænkt sig, at man kunne få brug for at lukke munden på MF Mette Frederiksen? Hvor meget ligestilling skal den socialdemokratiske ligestillingsordfører kæmpe for, før Metal slår hende over fingrene? Det ville man egentlig gerne vide mere om. For det kan ikke være et kønt syn, hvis man skal dømme efter det ny system af dummebøder, fagforeningen holder i baghånden. Fagforbundets informationschef, Jens Holmsgaard, opbevarer i sin skrivebordsskuffe en lille samling fotos, der viser politikere i uheldige situationer - efter Metals opfattelse. I den forbindelse har han været på jagt efter et ældre billede af den nu 26-årige Mette Frederiksen, skjult bag en stor socialdemokratisk badebold. Billedet er fra 1998. Dengang var hun aktiv i DSU, der er kendt for at føre valgkamp i højt humør, og tak for det! Metals informationschef begrundede i avisen i søndags sin interesse for historiske billeder med, »at det er rart at være velorienteret«. DET KAN man kun give ham ret i. Det hører med til at være velorienteret, at man ved, at ligestilling efterhånden ligger danske kvinder (og vel også en del mænd) ret meget på sinde, og at det er svært at gå for vidt, hvis man kræver ligestilling. Det ligger ligesom i ordet. Det hører med til at være velorienteret, at den debatkultur, som Socialdemokratiet og fagbevægelsen befinder sig inden for og hidtil har værdsat, kræver, at man er mere optaget af argumenterne end af dem, der fremfører dem. Kun ved at hæfte sig ved dem og modsige dem, hvis der er behov for det, kan vi alle blive klogere og således forbedre vilkårene for de svage i dette samfund. Det hører med til at være velorienteret, at man tager ved lære af den måde, hvorpå der føres valgkamp i USA. Her hører beskidte tricks til dagens orden, og resultatet bliver derefter. Mette Frederiksen har skarpe meninger om mangt og meget, og de skal nok blive slebet lidt til, efterhånden som hun mestrer den kunst at medtænke, hvad der med rette ville kunne indvendes mod ethvert strålende argument. Men helt grundlæggende for vores politiske debat er det, at vi går efter bolden, aldrig efter manden - eller kvinden for den sags skyld - i ligestillingens navn.