STATSMINISTERENS påstand om, at TDC og Jyske Bank forsøger at »presse citronen« til det »aller- alleryderste«, hvad angår kreativ skattetænkning, virker ikke kun hyklerisk. Den virker ikke gennemtænkt. Angrebet fremstår som et forsøg på at dække over regeringens egen passivitet i de mange verserende sager om skattetænkning i milliardklassen. Enten må VK-regeringen erkende, at den har været for sen i optrækket til at lukke kendte 'huller' i skattelovgivningen, eller også må den acceptere, at virksomhederne udnytter mulighederne. Alt andet er hykleri. I årevis har regeringen således kendt til de huller i skattelovgivningen, som TDC og Jyske Bank har udnyttet: I TDC's tilfælde ved kunstige milliardfradrag gennem et tysk datterselskab, og i Jyske Banks tilfælde via et kunstigt fradrag i forbindelse med tilbagekøb af bankens egne aktier. SKØNT BÅDE Jyske Bank og TDC har optrådt uden stor føling for moderne samfundsansvar, er problemet ved skattespekulation først og fremmest økonomisk - ikke moralsk. Statskassen går glip af enorme beløb på grund af dårlig lovgivning og sløset ligningsarbejde. Men ingen kan fortænke hverken virksomheder eller privatpersoner i kun at ville betale den skat, de er tvunget til. I henhold til den gældende skattelovgivning. Og hvis regeringen så mener, at skattelovgivningen er utilstrækkelig, ja, så må loven ændres. Hurtigst muligt. Det er ikke nok blot at løfte pegefingeren. De senere års mange sager om systematisk skattetænkning i dansk erhvervsliv viser, at der kan være mange gode grunde til at stramme gevaldigt op - både i forhold til skattelovgivningen og -ligningen. Det er uacceptabelt, at store danske virksomheder åbenlyst har held til at sno sig succesfuldt gennem skattesystemet. Og sågar fratrække millionbeløb, som de ikke engang selv mener er rimelige. Men det er naivt at forestille sig, at udspillet skulle komme fra erhvervslivet. Hvis statsministeren er oprigtigt forarget over den udbredte skattetænkning, må regeringen tage affære. Det er tid til torskegilde.