DER ER MANGE fattige kvinder i verden. Nogle af dem bor i det meget fattige afrikanske land Malawi. 545 af dem havde frem til 2002 et håb om et bedre liv, men så trak det lille rige land højt mod nord, Danmark hedder det, pludselig bistanden tilbage til det hønseprojekt, som skulle have givet de 545 kvinder et perspektiv, en bæredygtig mulighed for med tiden at kunne brødføde sig selv og deres familier. De endte med at stå tilbage med en gæld, som de ikke havde en jordisk chance for at betale. Folkekirkens Nødhjælp har siden forsøgt at skabe opmærksomhed om sagen og om det principielt forkastelige i den måde, hvorpå Danida, Udenrigsministeriets bistandsorganisation, pludselig fjernede støtten til et af verdens fattigste lande. I denne uge havnede sagen for alvor på den politiske dagsorden, og det var på tide. Regeringen, der beskar ulandsbistanden med 1,5 milliarder kroner i 2002, har hele tiden hævdet, at denne 'effektivisering' ikke er gået ud over de fattige. Sagen i Malawi viser noget andet. DANIDA HENHOLDER sig til, at der kun var tale om et pilotprojekt. Det kan undre, for det er et princip, at danske udviklingsprojekter skal være bæredygtige. Danida henviser endvidere til en aftale med Malawis landbrugsministerium om, at det skulle føre projektet videre. Ærligt talt: Hvordan kan Danmark både trække sig fra et land, man ikke mener, opfylder kriterierne for bistand, og samtidig have tiltro til, at korrupte embedsmænd og diktatoriske politikere vil fortsætte danske bistandsprojekter? Danmark valgte at overlade 545 kvinder til deres egen skæbne. Et dansk bistandsprojekt blev, som det er sket for mange andre, ofret til fordel for finansminister Thor Pedersens (V) behov for i huj og hast at få finansieret regeringens skattestop. Læren er, at bistandsprojekter i den tredje verden naturligvis skal fases ud over tid, hvis man ønsker at stoppe dem. På en måde, som ikke efterlader de hidtidige modtagere på Herrens mark. Her blev de 545 kvinder efterladt, indtil Folkekirkens Nødhjælp trådte til med en check. På 150.000 kroner. For så lidt - og så meget - var det, 545 mistede, da ministeren i det lille rige land satte sig for at øge forbruget - meget, meget langt fra Malawi.