SKATTEMINISTER Svend Erik Plovmand har stillet et antal fængselspladser til rådighed, da han alligevel ikke bruger øverste etage, oplyser vort hovedorgan ATS. Men spørgsmålet er, om det hjælper. Noget for noget-politikken har medført et enormt pres på fængslerne, som næppe kan rumme den tilvækst af dømte, som skal afsone deres straf. Justitsminister Lene Espersen (K) har bebudet, at hun vil oprette yderligere 175 fængselspladser - men hvad nytter dét, hvis fangerne ikke kan blive, om vi så må sige, betjent? Personalet i fængselsvæsenet har oparbejdet en stigende overarbejdspukkel, som i en række tilfælde medfører, at tilsynet med dømte på samfundstjeneste svigtes. Her og nu mangler der 200 betjente - plus naturligvis de nye betjente til de nye fængselspladser. GENERELT er der mange sygedage blandt personalet, som i stigende grad oplever chikane og trusler fra de »stærke« fanger - så meget, at mange fængselsbetjente går ned med flaget og lægger sig syge. Deres arbejde er dårligt lønnet, og så er det et tvetydigt dobbeltarbejde - det kræver gode nerver og fingerspidsfornemmelse at arbejde med ansvar for to fronter, som ofte står stejlt over for hinanden: fængselsledelse og indsatte. I midten af klemmen sidder de ansatte og skal være loyale og påpasselige over for begge parter. I Vridsløselille Statsfængsel er stemningen på nulpunktet. HVAD GØR MAN SÅ, hvis noget for noget - regeringens kræmmerfilosofi - skal overholdes? Lene Espersen lægger op til at flytte flere dømte over til samfundstjeneste. Den idé er vi principielt tilhængere af - men idéen nytter ikke så meget, hvis problemet følger med, og det gør det. Formanden for socialrådgivere i kriminalforsorgen, Erik Frederiksen, konstaterer, at tilsynspligten med de dømte ofte ikke overholdes. Noget for noget? Ja, man kan vel så lempe tilsynspligten, foreslår Lene Espersen. Der er en ubalance i regeringens motto. Den leverer for lidt til for meget. Den løsningsmodel, som hedder hårdere domme og længere straffe, er ikke blevet koordineret med et konsekvent arbejde for at gøre straffene rimelige og bidrage til resocialiseringen af de indsatte. Det er blevet alt for meget - til alt for lidt.