0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu solder vi ...

Regeringens knæfald

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da regeringen i tirsdags strøede om sig med skattelettelser i milliardklassen, blev manøvren med god grund mødt med kritik. Skattelettelser er nemlig en yderst ineffektiv vej til at skabe flere arbejdspladser i en åben økonomi anno 2004.

Men flere arbejdspladser eller ej, det mest forstemmende ved regeringens pakke er slet ikke det, som kan måles af økonomer i grafer og tabeller. Det er derimod de holdningsmæssige signaler, som regeringen sender til befolkningen med pakken. For husk nu: Vi taler om en regering, der befinder sig midt i en kultur- og værdikamp!

Og her er forårspakken først og fremmest en lovsang til forbrugerismens kultur. Signalet er umisforståeligt: Kære dansker, det er fuldstændig ligegyldigt, hvad du bruger de ekstra penge til - æggekogere, biler, køleskabe, rejser - bare du lever op til vores forventninger om at købe, købe, købe. Forbrug er Gud.

Og regeringens ministre går gerne forrest - for ligesom at vise vejen. Blandt andet har finansministeren i ugens løb betroet medierne og den danske offentlighed, at »jeg tror, jeg vil være lidt flittigere til at købe gaver til min kone«; Helge Sander vil såmænd købe en ny reol, Ulla Tørnæs et hæve-sænke-bord, Bendt Bendtsen en ny lænestol, og Flemming Hansen vil lade en stor del af pengene indgå i det daglige privatforbrug.

Hatten af for den politiske åndselite, som har leveret endnu et flot indspark i kulturkampen. For er det ikke netop det, et af verdens rigeste lande har brug for netop nu: flere gaver, reoler, hæve-sænke-borde, lænestole og flere varer i indkøbsvognene? Vi kan alle glæde os i denne tid og mest af alt salgsdirektøren i det nye københavnske stormagasin Field's, som har fået den bedst tænkelige start. Tillykke herfra!

I den sammenhæng er det naturligvis småligt at gå op i, at det først og fremmest er de i forvejen privilegerede, der er inviteret med til regeringens forbrugsfest, som en analyse fra Socialdemokraterne viser. Og vi skal heller ikke tænke så meget over, at en del af de penge, vi nu skal ud at solde op, stammer fra den pensionsopsparing, der ellers skulle være med til at finansiere vores alderdom, når antallet af ældre vokser, og antallet i arbejdsstyrken falder.

Sådanne negative, dømmesyge tanker fortrænger vi i disse dage. For nu skal vi ud at købe ind. Stort ind. Undskyld, hvor er den nærmeste dankortautomat?

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere