EFTER GENNEMBRUDDET i overenskomstforhandlingerne, der efter forligsmandens mellemkomst sikrede etableringen af en central barselsfond, sagde de konservatives ligestillingsordfører, Lars Barfoed, at det for Folketinget nu gælder om at følge op på det arbejde, arbejdsmarkedets parter har påbegyndt. »Nu ligger der et arbejde tilbage for Folketinget, som sikrer alle ligestilling på barselsområdet«, sagde Barfoed med henvisning til, at halvdelen af alle privatansatte står uden for forliget mellem DA og LO. NU, DA ligestillingen takket være fagbevægelsen er sat massivt på dagsordenen, bør Barfoed og de øvrige partiers ligestillingsordførere blive i arbejdstøjet lidt endnu. Særligt Venstres ligestillingsordfører, Troels Lund Poulsen, trænger til at blive taget i skole. Han er herostratisk berømt for så sent som i januar i år at have udtalt, at kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet er slut. Retfærdigvis skal det nævnes, at han sagde det i forbindelse med, at han vil have flyttet fokus fra danske kvinders situation til indvandrerkvinderne, som han mener er blevet svigtet. Men alligevel. Troels Lund Poulsens synspunkt er historieløst og forkert, og det bør nogen fortælle ham. Ligestillingen på arbejdsmarkedet er så langtfra en realitet. Måske Lars Barfoed vil informere ham? Som debatten i forbindelse med barselsfonden illustrerede, er der mange ligestillingsproblemer på arbejdsmarkedet. Der er helt konkret et løngab mellem kvinder og mænd på 15-20 procent. I det private erhvervsliv tjener mænd i gennemsnit 30 kr. mere end kvinder i timen. I det offentlige er forskellen 17 kr. i kvindernes disfavør. Her kommer Lars Barfoeds vilje til politisk handling ind i billedet. Ligesom de konservative øjensynligt er parat til at sikre samtlige privatansatte kvinder forbedrede barselsvilkår, bør Folketinget pålægge arbejdsgiverne at indføre kønsopdelte lønstatistikker. Én for kvinder og én for mænd, så det på enhver dansk arbejdsplads bliver muligt at se, hvordan det egentlig går med den økonomiske ligestilling eller mangel på samme. SR-REGERINGEN vedtog en ændring af ligelønsloven, som banede vejen for kønsopdelte lønstatistikker. Men VK-regeringen sløjfede lovændringen med henvisning til, at det må være op til arbejdsmarkedets parter selv at få ændret skævhederne. Sløjfningen var ideologisk og uigennemtænkt. Hvis politikerne sørger for, at kønsopdelte lønstatistikker bliver en realitet, vil arbejdsmarkedets parter netop få det værktøj, som gør, at de kan gøre ligestillingsarbejdet færdigt på det lønmæssige område.