GEN- OG BIOTEKNOLOGIEN er på hastig fremmarch, og der er god grund til, at vi samfundsmæssigt tager stilling til denne forsknings mange avancerede muligheder og potentielle risikomomenter. Det er også vigtigt at skille begreberne ad. Dermed undgår man, at enhver diskussion om emnet automatisk kommer til at ske i lyset af dét ildevarslende science fiction-agtige perspektiv, der drejer sig om kloning af mennesker. Dette er kun et lillebitte hjørne af den omfattende problematik, der muligvis kan opdeles i tre hovedgrupper. Nemlig for det første genteknologien, som gør det muligt at overføre arveanlæg fra én organisme til en anden; for det andet forplantningsteknologien, som gør det muligt at klone dyr; og for det tredje molekylær diagnosticering, som gør os i stand til at påvise arvelige sygdomme, før de er brudt ud. INDEN FOR genteknologien er der i øjeblikket stor aktualitet i debatten om genmodificerede afgrøder, blandt andet fordi EU's såkaldte moratorium på området står for fald i april, og der dermed i Danmark vil blive mulighed for dyrkning af produkter, der er afledt af gmo'er (genmodificerede organismer). Er en sådan udvikling nu god eller dårlig? At formulere spørgsmålet på denne måde er næppe relevant. Langt snarere er der grund til at være pragmatisk og erklære sig enig med fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), som for nylig har givet udtryk for, at det er umuligt at holde gmo-afgrøder ude af Danmark, da vi lever i et åbent samfund og er en del af EU. Hvilket naturligvis ikke er ensbetydende med, at vi blot passivt skal lade udviklingen og forskningen skylle hen over os i retning mod en ukendt og usikker fremtid. Det vigtige er netop at have genteknologiens anvendelsesmuligheder for øje og skabe en regulering, der først og fremmest er baseret på teknikkens samfundsmæssige og globale gevinster. Og det sidste er langtfra det mindst afgørende. Fødevaresituationen i udviklingslandene vil sandsynligvis via genmodificerede afgrøder på lidt længere sigt kunne ændres mærkbart til det bedre. Heroverfor synes risikofaktorerne så små og usikre, at vi nærmest ikke kan tillade os at lade de genteknologiske muligheder ligge.