MÅSKE KAN man formulere det sådan, at den største folkelige bevægelse i nutidens Danmark er den, der drejer sig om at forbruge lavprisprodukter af alle slags. Høj som lav, rig som mindre rig flokkes vi om de utallige muligheder for at købe billigt, billigere, billigst, og den konstante strøm af farvestrålende tilbudsaviser har vel efterhånden opnået status som landets mest læste publikationer. Det er denne tilstand, vi her i avisen har søgt at belyse i en temaserie med fællestitlen 'Discount Danmark'. Der er således god grund til at spørge, hvad denne livsstil er udtryk for, og hvilke perspektiver den rummer. For det første må vi gøre os klart, at det ikke er fundamental nød, der driver os i armene på lavprisfænomenet. Danmark er, set med en global målestok, et rigt samfund med en høj levestandard. Vi burde altså som forbrugere ikke være tvunget til at vende og dreje hver eneste krone, der gives ud. På den anden side må vi konstatere, at det er let at falde for fristelsen, når nu muligheden for at spare penge er til stede. Og det er den. Verden er blevet globaliseret. Produkter fra de fjerneste egne af kloden lander i kraft af effektive og billige transportsystemer direkte på de danske butikshylder, hvorfra de er til salg for en slik. MEN NÅR den slags kan lade sig gøre, er det netop også, fordi globaliseringen trods alt har en grænse. Vi er ikke alle i samme båd. For de lave priser afspejler også en ulighed. De fortæller deres egen tankevækkende historie om minimale lønninger og elendige arbejdsforhold i produktionslandet. Heraf udspringer dilemmaet for den danske forbruger. Ved at bruge penge på de billige udenlandske varer medvirker vi på den ene side til at fastholde de kritisable, utidssvarende forhold, men på den anden side er vi trods alt med til at sikre arbejdspladser, investeringer og muligheder for en gunstig udvikling. Som et mindstemål er det vel en bevidsthed om disse sammenhænge, man kan efterlyse, når pengene slippes ved kasseapparatet i lavprisvarehuset. Man er aldrig alene med ugens tilbud, men en aktiv del af en større verden. Derfor ville det måske også være gavnligt, hvis man som forbruger mærkede sig den ofte naturlige sammenhæng mellem pris og kvalitet. Ting kan købes for billigt. Hvilket betyder, at den kortsigtede økonomiske gevinst på længere sigt overskygges af de miljø- og sundhedsmæssige omkostninger. Igen gælder det, at transaktionen ved rullebåndet ikke kan ses som et isoleret fænomen, men er del af en større samfundsmæssig sammenhæng. Det er således let at være forbruger i tilbudslandet Danmark. Det er straks sværere at være samfundsborger.