»HVIS SAMFUNDET vil have høj faglighed, så skal det ikke præmiere, at man slipper flere studerende igennem«. Så enkelt kan det siges, og så enkelt bliver det sagt i dagens avis. Ordene kommer fra en engelskprofessor fra Københavns Universitet. Han har - i lighed med fire andre professorer fra forskellige dele af den akademiske verden - selv oplevet, at det går ud over den faglige kvalitet, når landets universiteter køres som pølsefabrikker. For det er jo lige nøjagtig, som professoren siger: Taxametersystemet betyder penge per bestået eksamen uafhængigt af faglig kvalitet. Fokus flyttes fra læring til bundlinje, fordi de ansatte på universiteterne naturligvis er helt afhængige af bevillingerne. Derfor indrettes studieordninger og eksaminer, så de studerende kan bestå til tiden på bekostning af det faglige niveau. Professorernes kritik er præcis og bør gøre indtryk, fordi den kommer fra folk, som kender situationen bag katederet og det grønne bord. Til denne kritik kan føjes, at bevillingssystemet desuden har haft den uheldige konsekvens, at fagene på landets universiteter opmuntres til ekspansion - uafhængigt af, om det kan afsætte de færdige kandidater eller ej. Det kan landets mange arbejdsløse humanister tale med om. ADVARSELEN FRA professorerne bør gøre indtryk på lovgiverne, som netop nu arbejder med at indføre en taxametermodel på landets gymnasier. Igen må det slås fast, at der er en klar modsætning mellem ønsket om øget faglighed, som det udtrykkes i den nye gymnasiereform, og taxametersystemet. Særlig uheldig vil princippet være i gymnasiet, fordi det kan føre til, at gymnasier fristes til at gå på strandhugst blandt ansøgere til andre ungdomsuddannelser for ikke at skulle fyre kollegerne fra lærerværelset. Og som gymnasielærere gentagne gange har fremhævet, mangler gymnasiet ikke elever - tværtimod er der ofte fire-fem elever i hver klasse, som ikke interesserer sig et hammerslag for undervisningen og saboterer den for sig selv og klassekammeraterne. AT LOVGIVERNE overhovedet har overvejet at overføre fiaskoen fra det selvmodsigende bevillingssystem på landets universiteter til gymnasierne, mere end antyder, at en faglig krise i uddannelsessektoren er direkte forbundet med en saglig krise hos de ansvarlige. Taxametersystemet skal afskaffes, ikke udbygges.