DER ER MANGE gode grunde til at ønske Serbien til lykke med sejren til reformpolitikeren Boris Tadic ved den afgørende runde af landets præsidentvalg søndag. Den bedste grund er, at Serbien ikke skal trækkes med ultranationalisten Tomislav Nikolic, som fik flest stemmer i første valgrunde mellem 15 kandidater. Han er en gennemført skidt karl, der ønsker et Storserbien med de samme områder af Kroatien og Bosnien, som Slobodan Milosevic førte krig for i 1990'erne. Serbien er kommet et godt stykke nærmere Europas demokratiske klub, EU, med Tadic ved roret. Uendelig mange har stemt på ham af angst for at blive kastet tilbage i nationalistisk mørke med Nikolic, men Tadic formåede også at mobilisere Serbiens ellers dybt splittede demokratiske fløj op til afgørelsens stund. TADIC VISTE evne til at samle en bred demokratisk opinion i det splittede land. Han har også tidligere vist sig som en dreven reformpolitiker, blandt andet som jugoslavisk forsvarsminister. Han viste i valgkampen gode evner til at overbevise serbere om, at nationalismen kun blokerer deres vej til et økonomisk bedre liv. Blandt overraskelserne ved søndagens valg var, at Tadic fik flertal i det indre Serbien, der tidligere har stemt massivt for nationalistiske kandidater. Tadic står imidlertid over for en særlig vanskelige opgave, når det gælder samarbejde med den konservative regeringsleder Vojislav Kostunica, der er nationalist om end af en mere moderat udgave end Nikolic. KOSTUNICA gik kun modstræbende med til at støtte Tadic, efter at hans koalitionsregerings kandidat led et ydmygende nederlag i første valgrunde. Det svækkede yderligere Kostunicas svage regering, men også det må hilses med glæde, da Kostunica som regeringschef betød to skridt tilbage for Serbien. Nu kan der håbes på tre skridt fremad med Tadic som præsident. Til lykke, Serbien!