0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rigtig skævert

Hashbøder er helt ude af proportioner

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FRA OG MED i går blev kursen over for personer, som muntrer sig med euforiserende stoffer, skærpet. Nu må politiet ikke længere nøjes med at uddele advarsler, når de antræffer folk med euforiserende stoffer til 'eget forbrug'.

Nu skal der prompte udskrives bøder til en pris a 500 kroner. Første stop er årets Roskilde Festival, hvor politiet vil få mere end almindeligt travlt, hvis det skal løbe rundt og slukke joints blandt de mere end 75.000 gæster. Heldigvis er politimesteren i Roskilde, Henning Dahlfelt, en afbalanceret mand: »Vi er nødt til at skelne mellem, hvad der er mest vigtigt og lidt mindre vigtigt. Og hvis det alene drejer sig om mindre forbrug af hash i forhold til kriminalitet, vil vores indsats selvfølgelig gå på den mest alvorlige kriminalitet«, som han udtalte i avisen i går.

Man kan kun håbe, at landets øvrige politimestre vil udvise samme grad af pragmatisme og realitetssans. Selve ideen om at straffe brugerne af rusmidler med bøder er nemlig helt ude af proportioner. Politiets ressourcer må ærligt talt kunne bruges til noget lidt mere samfundsgavnligt end at rende rundt efter helt almindelige unge og ældre, som ryger hash.

Ifølge Institut for Folkesundhed bruger omkring 200.000 danskere over 16 år hash hvert år. Og det er altså et håbløst projekt at ville gøre alle disse mennesker til kriminelle.

NATURLIGVIS skal politiet ikke opgive enhver kontrol med markedet for diverse rusmidler. Slet ikke. Men ressourcerne bør sættes ind over for de bagmænd og pushere, der tjener på salget af hash og narkotika.

Og her er det afgørende at skelne mellem hash på den ene side og hårdere stoffer på den anden side: For jo mere kriminaliseret brugen af hash bliver, jo kortere vil skridtet over til brug af andre forbudte stoffer blive - for alt for mange.

Hovedsagelig fordi hashsalget uundgåeligt filtres tættere sammen med salget af hårdere stoffer. Og det bør ingen have en interesse i. Bortset fra narkobagmændene og pusherne, naturligvis.

Den skærpede lovgivning er et eksempel på ideologisk symbolpolitik, der vedtages mod bedre vidende. Såkaldt konsekvent retspolitik - med modsatrettede konsekvenser til følge. VK-regeringen står derfor næsten til selv at få en 'dummebøde'. Politiet bør nemlig gå systematisk efter narkoens bagmænd - i stedet for at lege moralske vogtere ude på landets spillesteder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere