0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blindgyde

USA må tilbage på vejen

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

GEORGE BUSH Parken? Avenue Bush? George Bush Strasse? Piazza Bush? Nej, det forekommer utænkeligt, at noget europæisk land skulle finde på at hædre den nuværende præsident ved at opkalde en gade eller en plads efter ham. Flere af hans forgængere i det magtfulde embede har ellers nydt den ære at få deres navne udødeliggjort rundt om i Europa.

I Berlin, London, Paris og Rom kan man spadsere op og ned ad gader, der bærer navne som Washington, Lincoln, Jefferson, Roosevelt og Kennedy. Nyligt afdøde Ronald Reagan skal nok også få sin boulevard, og sågar Bill Clinton, hvis historiske præstationer er til at overskue, kan se frem til ad åre at blive et navn på en stille sidevej.

George W. Bush derimod - faderen ikke glemt - skal næppe påregne mere end en cul de sac . En blindgyde. For aldrig har Amerika - the land of the free - som vi europæere har lært at drømme om for dets storslåede idealer og lært at respektere for dets store ofre i krige og konflikter for Europa, forekommet mere forvirret og vildledt end nu.

Vildledt af en præsident, der i en missionsk retorik hævder at kæmpe for det gode og retfærdige, men som på den internationale arena gang på gang har gjort sig skyldig i grove fejltagelser. Den siddende amerikanske regering har gjort sit til, at USA i rollen som frelser, opdrager og inspirator forekommer utroværdig.

AMERIKA ER blevet forført til en politik på verdensscenen, som nok forekommer kraftfuld i al sin militære glans, men som samtidig er så arrogant, at den kaster smuds på mange generationers forståelige beundring for det mægtige land på den anden side af Atlanten. Abu Ghraib og Guantánamo er blevet symboler på en politik, der bygger på ydmygelser og overgreb, og som parret med den manglende respekt for internationale hjælpeorganisationer, egne allierede og FN avler bitterhed og fører til fjendskab. Ikke at USA savner kompetencer til at forstå verden, eller er uden de midler, såvel politisk som materielt, der skal til for at gøre en positiv forskel. Det er ganske enkelt indstillingen i Det Hvide Hus, den er gal med.

Amerikanerne gjorde noget, som ingen af de store europæiske stater kan gøre, nemlig at afsætte de forhadte diktaturer i Afghanistan og Irak. Det er prisværdigt og bør roses, men efterspillet i form af den mangelfulde planlægning af et ordentligt genopbygningsprojekt trækker fra. USA må tilbage til en mere forsonlig og mindre respektløs ageren i verdenspolitikken, så er vi mange, der atter vil forbinde navnet Amerika med håbet om det gode.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere