I BOSNIEN kan stridende politiske repræsentanter for de etniske grupper enes om en ting: medlemskab af EU. Det første skridt kan komme i november, hvis Bosnien lever op til en deadline for en række EU-betingelser for en Stabiliserings- og Associeringsaftale (SAA). SAA er første station på vejen til EU-medlemskab for tidligere jugoslaviske republikker. Kun Makedonien og Kroatien har hidtil nået det mål, mens regionens bedst fungerende land, Slovenien, er blevet medlem af EU. Medlemskab af EU er blevet en trylleformular til løsning af den fortsatte splittelse mellem bosniakker (muslimer), serbere og kroater. I EU vil det miste sin betydning, lyder det fra alle tre befolkningsgrupper. Men de anløbne strukturer, som det internationale samfund etablerede, da det gennemtvang en afslutning på krigen i Bosnien i 1995, har udviklet sig til en stopklods. Der er to autonome enheder, en serbisk og en bosniakisk-kroatisk med hver sin regering og ti kantoner, der også har egne regeringer. I praksis modarbejder de regeringen på fælles statsligt niveau. VED PARLAMENTSVALGET for to år siden kom de tre befolkningsgruppers ledende nationalistiske partier igen til magten. De lover alle vælgerne EU-medlemskab, men arbejder i sneglefart med de dertil nødvendige reformer. Tilsyneladende reagerer dagens bosniske politikere ud fra vished om, at vejen til EU er så lang, at de ikke selv kommer til at slå politisk mønt af medlemskabet. Nationalistisk retorik og kamp for særrettigheder til egne folk synes at være måden at bevare magten på i dag. DEN INTERNATIONALE såkaldte 'høje repræsentant', Paddy Ashdown, håber at blive den sidste af slagsen i landet. Men Ashdowns apparat fortsætter med at træffe de afgørende beslutninger, og bosniske politikere fortæller deres vælgere, at de fortsatte elendigheder er hans skyld. Dayton-strukturen gør både politikere og borgere uansvarlige, for alle problemer ventes løst af det internationale samfund. Det er den største stopklods for integration i EU, der selvfølgelig ikke kan integrere et internationalt protektorat. Der mangler politisk vilje i den lokale administration, siger Ashdown. Men selv med den bedste vilje i verden kan den med Dayton forkrøblede stat ikke tilbagelægge vejen alene. Der må gøres mere for overdragelse af ansvaret til bosnierne. EU må sige til dem, at de mister støtten fra fællesskabet, hvis de ikke spiller efter demokratiets regler. Hvis de gør det, må de loves langt mere støtte til opbygning af en selvberoende stat, end de reelt får nu, hvor relativ ro i protektoratet synes at have højest international prioritet.