BEFOLKNINGEN i Venezuela og det internationale samfund fik, hvad de fleste havde håbet på: en meget klar afgørelse i folkeafstemningen for eller imod præsident Hugo Chavez' forbliven på præsidentposten frem til næste valg om to år. Omkring 58 procent af vælgerne afviste oppositionens krav om præsidentens tilbagetræden og nyvalg, og på vore breddegrader kaldes den slags flertal i forbindelse med et valg en jordskredssejr. Alligevel er der fortsat spekulationer om den politiske fremtid i det olierige land, der er en af de vigtigste råstofleverandører til USA. For trods den klare afgørelse vil den højreorienterede og USA-støttede opposition ikke anerkende valgresultatet. De taler om valgsvindel, på trods af at internationale valgobservatører med den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter og udsendinge fra Organisationen af Amerikanske Stater i spidsen har sagt god for forløbet af valghandlingen og kampagnen forud, hvor oppositionen i kraft af kontrol med flere massemedier havde rige muligheder for at komme til orde. Oppositionens reaktion kommer ikke som nogen overraskelse. Det var de samme kræfter, der sammen med repræsentanter for hæren gennemførte et kup mod Hugo Chavez i april 2002. Efter få dage måtte kupmagerne give op, men de har siden fastholdt presset med kravet om den folkeafstemning, der nu har fundet sted. I HELE dette spil har USA støttet oppositionen, og adskillige artikler i både amerikansk og venezuelansk presse har afsløret, at kupmagerne under selve kuppet i april 2002 var i forbindelse med det amerikanske udenrigsministerium. Og tilsyneladende har USA nu svært ved at acceptere udfaldet af folkeafstemningen trods udtalelserne fra valgobservatørerne. USA gør det skrøbelige demokrati i Venezuela en bjørnetjeneste med denne holdning. Fortsatte manøvrer mod præsident Chavez vil kun gøre ham endnu mere uforsonlig over for USA og den opposition, han bliver nødt til at samarbejde med på flere områder for at skabe stabilitet i landet. Fortsat USA-støtte til højreoppositionen vil heller ikke gøre USA mere populært i et Sydamerika, der i disse år drejer til venstre, og endelig vil fortsat uro i Venezuela bidrage til usikkerheden omkring oliepriserne og dermed true den økonomiske vækst og det opsving, vi alle er afhængige af.