DU SKAL ikke tro! Du skal vide! En sådan svada har generationer af skoleelever fået hældt i hovedet af emsige lærere, der ville sikre sig, at den påfyldte viden hang fast som stalaktitter i en drypstenshule. Det var udtryk for en bestemt pædagogisk indstilling, som i folkemunde var kendt som 'den sorte skole'. Hører man til generationen, der ikke selv har fået et drag over nakken, fordi man byttede rundt på kongerækkens mange Christian'er og Frederik'er eller ikke i søvne kunne placere byerne på den jyske østkyst, bliver man nemt grebet af panik ved tanken om, at den form for udenadslære skulle gøre det ud for viden. Nej tak, så hellere noget mere af den tro - ikke i religiøs forstand, selvsagt - som gradvis vandt indpas med reformpædagogikken fra begyndelsen af 1970'erne. 'Tro' forstået som muligheden for at anfægte den firkantede fremstillingsform. Og 'tro' som et opgør med århundreders autoritære metoder til indlæring. »Jeg tror, at ...«, har man i snart tre årtier kunnet høre danske skoleelever i folkeskolen og gymnasiet sige i diskussioner af dette og hint. Fint. Det er meningsfuldt at lære at tage stilling til komplicerede anliggender og argumentere ihærdigt for sine holdninger. MEN NETOP argumentationen skal have ben at gå på, hvis ikke den som en anden ballon skal stige til vejrs og forsvinde i skyerne. Og de ben må hvile på en mere sikker grund af viden end den, undersøgelser afslører hos gymnasieelever og førsteårsstuderende ved landets universiteter. Man kan ikke svare »Det tror jeg ikke« på spørgsmålet om, hvorvidt Heinrich Himmler var en ledende minister i Nazityskland. Man kan hellere ikke 'tro', at Djursland ligger ved siden af BonBon-Land. Man må vide, hvordan det forholder sig. Hvordan skal man, som vi fordrer af de unge, kunne være selvstændig og udfordrende, hvis man savner elementære færdigheder? Det går ikke. Bevares, landet består, køerne bliver malket, og solen står stadig op i øst, men et land, der som vores er pisket til at holde sit åndelige råstof ved lige, må lige præcis ikke slække på kravene til uddannelse. Rendyrket paratviden er ikke et magisk løsen, men 'tro' og 'viden' må bringes i et mere harmonisk forhold til hinanden både i folkeskole og gymnasier.