0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lavteknologisk

Privat forskning er for svag i Danmark.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DE FLESTE virksomheder i Danmark er så små, at det slet ikke giver mening for dem at investere i forskning og udvikling. Kun meget få danske virksomheder bedriver således i dag egentlig grundforskning - altså den form for frontforskning, der ene og alene drives frem af nysgerrighed.

Konsekvensen er, at Danmark sakker bagud - ikke blot i forhold til andre lande, men også til vores egne målsætninger. VK-regeringen tilsluttede sig i 2002 de såkaldte 'Barcelona-målsætninger', der sigter på, at udgifterne til forskning og innovation skal udgøre 3 procent af BNP i 2010.

Status er desværre, at Danmark ikke er kommet målsætningerne nærmere, siden de blev vedtaget for over to år siden. Næsten tværtimod. Trods torsdagens teatertorden om øgede investeringer i offentlig forskning betyder regeringens udspil til næste års finanslov reelt, at Danmark næste år kun vil bruge 0,76 procent af BNP på forskning. Og hvis dertil lægges de 1,3 procent af BNP, dansk erhvervsliv forventes at bidrage med, ja, så står det klart, at den offentlige forskning skal mere end fordobles, hvis forskningsinvesteringerne bare skal kunne følge med de andre EU-lande.

RET BESET handler udfordringen dog ikke kun om flere offentlige forskningskroner. Den basale udfordring handler om, at danske virksomheder er nødt til at opgradere deres udviklingsafdelinger, hvis de skal kunne spille med på de globale markeder. I stedet for at kræve, at den offentlige forskning bliver mere 'erhvervsorienteret', ville det derfor være langt mere frugtbart, hvis politikerne forsøgte at stimulere danske virksomheders trang til at investere i bl.a. grundforskning.

Men regeringen har fokus et helt andet sted. Og oppositionen satser vanen tro på at udstille, hvordan regeringen vanrøgter den offentlige universitetsforskning.

Sølle 22 millioner kroner mere til forskning på næste års statsbudget vidner heller ikke just om store visioner. At den nye 'Højteknologifond' ydermere skal finansieres via engangsindtægter fra frasalg af statslige aktiver, skaber blot et samlet billede af en regering, der satser på velfærdsgaver til lukrative vælgergrupper frem for langsigtede investeringer i opgraderingen af bl.a. de alt for mange simple småvirksomheder i Danmark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere