SOCIALDEMOKRATERNE er langsomt ved at skærpe sin sociale profil i integrationsdebatten. Og dét er tiltrængt: Partiet lægger nu op til, at skolebørn skal fordeles efter sprogkundskaber, så socialt og sprogligt belastede børn kan rationeres jævnt ud over flere skoledistrikter. Idéen er kort sagt at mindske det sociale pres på den enkelte folkeskole ved at sprede de belastede børn på flere skoler. I en tale på Blaagaard Seminarium i går lagde Mogens Lykketoft (S) op til, at erfaringerne fra Albertslund Kommune skal gøres landsdækkende. Med udgangspunkt i en tvivlsom sondring mellem 'hvide skoler' og 'sorte skoler' pointerer Lykketoft, at der er brug for blande bolcherne bedre i folkeskolen: »Det er uopretteligt - også for integrationen - hvis vi ikke fordeler de børn, som har særlige problemer, til de såkaldte hvide skoler. Her er det ikke noget problem at tage sig godt af to-tre elever med sprogvanskeligheder«, sagde Lykketoft og tilføjede heldigvis: »Det kan være både børn med udenlandsk baggrund, men det kan også gælde danske børn«. Sprogvanskeligheder er bestemt ikke forbeholdt børn med udenlandsk baggrund. Alt for mange børn har det svært med sproget - både når de begynder i skolen, og desværre også når de forlader den igen. Udgangspunktet for at fordele børn må derfor aldrig blive et etnisk kriterium, ej heller kulturelle og/eller religiøse kriterier. Socialt belastede børn bør kun fordeles efter strengt faglige sprogprøver - prøver, der ene og alene tester børnenes evner. Samtidig er det afgørende, at fordelingen sker ad frivillighedens vej. Hvis belastede børn skulle kunne tvinges til at flytte skole, ville socialt begunstigede børn jo principielt set også skulle flyttes rundt. Og dét ville næppe være populært. RET BESET er problemet heller ikke, at nogle skoler har mange ressourcestærke børn: Problemet er, at enkelte folkeskoler - ikke mindst i udkanten af de større byer - er tynget af sociale ghettoproblemer. Der findes således en øvre grænse for, hvor mange socialt belastede skoleelever, der meningsfuldt kan undervises i én klasse. Socialdemokraternes forslag bør derfor hilses velkomment - under forudsætning af, at eventuelle skoleflytninger udelukkende får karakter af positive tilbud til netop de børn, der klarer sig dårligst i 'førskoletesten' - en test, der eksempelvis kunne få samme karakter som de modenhedsprøver, danske børn tidligere blev udsat for. Perspektivet bør altid være, at det enkelte barn skal have få en mærkbart bedre grunduddannelse, end han eller hun ville have fået hjemme i den lokale distriktsskole. Socialt belastede børn har nemlig brug for positiv særbehandling.