REGERINGEN HAR endnu en gang overtrumfet sig selv i sit utrættelige forsøg på at omgå Danmarks forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Endnu en gang har den laveste fællesnævner i den danske udlændingedebat fået et gevaldigt nøk nedad. Integrationsminister Bertel Haarders (V) seneste påfund går i al sin absurditet ud på at sortere de 500 kvoteflygtninge, som Danmark hvert år modtager på opfordring fra FN's højkommissariat for flygtninge, UNHCR, ud fra et nyt kriterium om fremtidig erhvervsduelighed. Formelt skal sorteringen ske ud fra flygtningenes 'integrationspotentiale': Alle de flygtninge, der ikke kan glide gnidningsfrit ind på det danske arbejdsmarked, skal ikke længere have mulighed for at komme til Danmark, men skal i stedet hjælpes i deres 'nærområder'. Ikkeegnede flygtninge tæller bl.a. analfabeterne, de syge og de ældre. Adgang til Danmark skal kun gives til de flygtninge, der har en uddannelse - og samtidig er i den erhvervsaktive alder. Officielt er begrundelsen, at kun få flygtninge kommer i arbejde, blot syv procent i den erhvervsaktive alder. Men hov. Hvad havde man egentlig regnet med? Kvoteflygtningene kommer jo næppe til Danmark for at arbejde. TVÆRTIMOD ER disse mennesker på flugt; de søger ly. Derfor er det fuldstændig uacceptabelt at anlægge en økonomisk nyttebetragtning på disse mennesker i nød. Kvoteflygtninges adgang til Danmark bør aldrig have noget som helst at gøre med deres fremtidige 'potentiale', men alene handle om deres fortidige tragedier. At noget så umiddelbart selvindlysende er nødvendigt at pointere i dagens indenrigspolitiske debat, viser desværre, hvor langt V og K efterhånden er skredet ud i svinget i forsøget på at tækkes de mest usle instinkter blandt nogle få vælgere. Dansk Folkeparti har sat dagsordenen for udlændingedebatten i en sådan grad, at VK-regeringen gradvist, men dog taktfast, har følt sig tvunget til at følge efter - kort efter. Bertel Haarders rolle som 'det menneskelige ansigt' fremstår derfor mere og mere ynkværdigt. VK-regeringens nye lovforslag om kvoteflygtningenes erhvervsduelighed udgør således den foreløbige kulmination på et fundamentalt holdningsskred. Sat på spidsen er flygtninge begyndt at blive opfattet som indvandrere. Et holdningsskred, der bl.a. viser sig i begrebet 'bekvemmelighedsflygtninge'. Holdningsskredet har også betydet, at Danmark i dag modtager tre gange så få kvoteflygtninge som eksempelvis Norge og Sverige. Danmark er ved at isolere sig selv som et 'gated community': en lille selvfed enklave, der pr. instinkt mistror enhver udenforstående.