NÅR EU i dag overtager den fredsbevarende opgave i Bosnien Hercegovina, er det trist, at de danske forbehold forhindrer Danmark i at deltage. Men mens vi venter på bedre tider i så henseende, kan Danmark gøre meget for, at EU også overtager det fulde politiske ansvar. Det kræver en helt ny strategi. Dayton-aftalen gjorde i 1995 meget godt, da den standsede krigen i området. Men den blokerer for en bæredygtig fred. Aftalen inddelte landet efter etniske linjer, i enhederne Republika Srpska og føderationen mellem de muslimske bosniakker og kristne kroater. Og føderationen blev inddelt i ti kantoner, der plages af slagsmål mellem bosniakker og kroater, der nu er mere bitre end mellem dem og serberne. Det er stadig de tre nationalistiske partier, der begyndte den bosniske krig, som styrer hver deres enheder. Og kun få almindelige borgere gider at stemme ved valg. I både Bosnien og i Kosova har det internationale samfund i alt for høj grad koncentreret sig om at holde ro på bagsmækken og i for ringe grad delegeret ansvar til og krævet ansvarlighed af de lokale ledere. Lokale ledere giver de internationale administrationer begge steder skylden for alle ulykker, så bitterheden i deres forarmede befolkninger rettes primært imod det internationale samfund. DET ER primært EU-landene, som betaler for myriaden af konkurrerende regeringer i Bosnien, der synes mere optaget af at sikre sig dyre tjenestebiler end at løse problemer for befolkningen. Dayton-aftalen bør tages op til grundig revision, for den hindrer den ønskede opbygning af et fungerende multietnisk samfund. En løsning i både Bosnien og Kosova må ses i lyset af integration i EU. Derfor bør EU ikke blot overtage det militære ansvar, men det fulde politiske ansvar for reel statsopbygning begge steder. EU har udarbejdet mange køreplaner og integrationsprogrammer samt vist stor vilje til at betale. Mindre godt ser det ud med viljen til at tage fat om nælden, både når det gælder at give Kosova den nødvendige selvstændighed, og når det gælder det nødvendige opgør med Dayton-aftalen for Bosnien. EU må fortælle bosnierne i klar tale, at bosniske kroater, bosniakker og serbere ikke inviteres ind i EU fra tre retninger, men kun hvis de deltager aktivt i, at Dayton-aftalens inddeling afløses af reelt fælles statsinstitutioner.