EFTER POLITIETS drabelige aktion i marts mod den årelange og åbenlyse hashhandel i Christiania skulle man tro, at handelen med dette forbudte rusmiddel havde lidt et alvorligt knæk i hovedstadsområdet. Det er som bekendt ikke tilfældet. Tværtimod viser undersøgelser, at alt for mange unge - også 12-13-årige - fortsat uden besvær kan skaffe hash og har prøvet at ryge det, ligesom de i øvrigt i udstrakt grad har prøvet disse års helt store ungdomsdille, de helt legale alkoholiserede sodavand. Derimod har Christiania-aktionen efterhånden udviklet sig til en gedigen retsskandale, fordi 36 pushere og deres vagtfolk fortsat er varetægtsfængslet, og fordi anklagemyndigheden ønsker denne indespærring fortsat, selv om vagtfolkenes sager først kan komme for retten til maj. Uanset årsagen er det ufatteligt, at retsvæsenet vil lægge navn til denne praksis. Og endnu mere ufatteligt, at justitsminister Lene Espersen slet ikke kan se problemet i langtidsindespærring af mennesker, der endnu ikke er dømt og derfor juridisk set uskyldige. FOR EN GANGS skyld er det ikke langsommelig politiefterforskning, der er skyld i miseren, skønt varetægtsfængslingerne begrundes med, at de indsatte ikke må tale sammen før retssagerne. For politiet har som bekendt haft år til at fotografere og aflytte både pushere og vagter. Forsinkelserne skyldes derimod vanskeligheder dels med at finde plads ved domstolene til i alt 250 retsdage, dels at få disse dage afstemt med forsvarsadvokaternes kalendere. Det er et gammelkendt problem, som dog ikke gør undskyldningen mere spiselig. Og vi har ærlig talt mistet tiltroen til, at 'ansvarlige' dommere og advokater får løst det, før der kommer en fast overgrænse for, hvor længe man kan varetægtsfængsles, præcis som juraprofessor Eva Smith har foreslået. UNDER ALLE omstændigheder viser Christiania-aktionen, at hverken handelen eller forbruget af hash lader sig bremse af forbud, politi og retsvæsen. Den metode har vi en hel generations dårlige erfaringer med. Men hvad man ikke kan forhindre, kan man dog i det mindste prøve at kontrollere, præcis som i Holland, hvor hash helt legalt købes på udvalgte cafeer. En sådan legalisering ville ikke alene fjerne det økonomiske grundlag for pushere og deres bagmænd. Den ville også gøre det muligt at sætte ind mod hashsalg til mindreårige, hvorefter forbruget hos andre kan begrænses med oplysning om rusmidlers farlighed, sådan som det sker for alkohol og almindelig tobak.