I FJOR viste undersøgelser i EU's medlemslande, at en del antisemitiske overgreb kunne spores tilbage til unge muslimer, der åbenbart havde svært ved at skelne mellem konflikten i Mellemøsten og deres eget forhold til deres europæiske medborgere, især de jødiske. Det var desværre ingen nyhed. Men den inspirerede som forventeligt fremmedfjendtlige kredse til nye generelle angreb på Europas muslimske befolkning. To friske eksempler viser, at det stadig er nemmere at se splinten i sin broders øje end bjælken i sit eget. Det ene så man på forsiden af det engelske boulevardblad The Sun. Det viste prins Harry, nr. tre i den britiske tronfølge, på vej til drukparty iført hagekorsuniform. Prinsen er næppe nogen åndsfyrste, men han er sikkert et forbillede for mange af sine jævnaldrende, der, som undersøgelser viser, stort set intet ved om Hitlers jødemord. Når denne højbårne prins kan gøre hagekorset til en selskabsleg, må man have taget let på antisemitisme i det britiske samfunds øverste top. Ingen briter behøver således at lade sig inspirere af muslimske hadprædikanter, når prins Harry viser vejen. De to prinser er nu sendt på udflugt til Auschwitz. Mindre kunne næppe heller gøre det. VÆRRE STÅR det dog til i Frankrig. Nu har Jean-Marie Le Pen, lederen af det højreekstreme Front National, erklæret, at den tyske besættelse af Frankrig »ikke var særlig umenneskelig«. Jo, der skete da nogle diskutable »bommerter«, sagde Le Pen til det antisemitiske blad Rivarol, der sætter spørgsmålstegn ved holocaust. Le Pen selv har tidligere kaldt gaskamrene »en detalje« i Anden Verdenskrigs historie. Ud over de talløse forbrydelser og mord, nazisterne begik under deres besættelse af Frankrig fra 1940-44, deporterede og myrdede de mindst 72.500 franske jøder. Men det er åbenbart ikke særlig umenneskeligt, blot en bommert, skal man tro den mand, der ved det seneste franske præsidentvalg fik næsten en femtedel af de afgivne stemmer. LE PEN MÅ ikke undervurderes. Takket være den franske venstrefløjs selvforskyldte dumhed, men især i kraft af sin egen popularitet slog han Socialistpartiets kandidat, Lionel Jospin, i præsidentvalgets første runde. Der er ingen tvivl om, at han er den virkelige kraft bag Frankrigs nej til et tyrkisk medlemskab af EU. Og hans eksempel viser til overflod, at fransk antisemitisme stadig er et rent hjemmelavet produkt med betragtelig opbakning i befolkningen.