HVIS NOGEN tror, at lukningen af Pusher Street på Christiania - i dag for nøjagtig et år siden - har mindsket hashhandlen i København, bør de have deres skolepenge tilbage. Prompte. For sjældent har en storstilet politiindsats været så molboagtig. Nok er hashhandlen forsvundet fra fristaden, men til gengæld er den blevet spredt ud over hele København - i et omfang, som sagtens kan måle sig med de mest omtågede dage i Pusher Street. I dag findes der således over 30 etablerede hashklubber i hovedstaden - flere end der i sin tid var hashboder i Pusher Street. Københavns Politi erkender ligefrem, at det har mistet overblikket. Hashhandlen er blot blevet skubbet rundt til byens mange baglokaler til gene for hundredvis af beboere over hele København. Hashhandlen er blevet forrået, fragmenteret, yderligere kriminaliseret og blandet endnu tættere sammen med salget af hård narko. Lederen af Rigspolitiets Nationale Efterretningsforsknings Støttecenter, Troels Ørting Jørgensen, beskriver denne kriminaliseringstendens foruroligende klart andetsteds i dagens avis: »Problemet er, at hashklubmiljøet efter lukningen af Pusher Street er blevet hårdere. Der er våben i klubberne, og der sælges hælervarer og hårde stoffer som ecstasy og speed«. Og med kriminaliseringen følger desværre et mere aggressivt salgsarbejde. I modsætning til tidligere sælges der nu hash lige op og ned ad skoler og fritidsklubber: »Efter at Pusher Street er blevet lukket, ser vi flere og flere unge, der bliver del af hashsalget eller får hashklubben som deres daglige base«, lyder det eksempelvis fra en SSP-medarbejder på Østerbro. DET ENESTE lyspunkt er, at Christiania efter lukningen af Pusher Street synes på vej mod en eller anden form for gradvis 'normalisering', der i det mindste vil give fristaden mulighed for at overleve. Isoleret set er dét en gevinst. Men set i forhold til de afledte virkninger af det spredte salg må politiets indsats mod hashsalget på Christiania i dag vurderes som en dundrende fiasko; og vel at mærke en fiasko, der bygger på en naiv forestilling om udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på markedet for euforiserende stoffer. De uregelmæssige hashkunder har måske fået sværere ved at finde frem til den nærmeste hashklub, til gengæld har pusherne kunnet skrue priserne - og dermed profitterne - i vejret, samtidig med at vareudbuddet er blevet udvidet. Kundegrupperne har som en følge heraf ændret sammensætning: I dag ryges der angiveligt mindre hash blandt 'pæne', bedsteborgerlige typer, mens byens børn og unge har fået lettere adgang. Hvilket fremskridt! Politikernes overdrevne frygt for cannabis har således haft indtil flere perverse samfundseffekter, godt hjulpet på vej af politiet.