VI SKAL NOK være glade for, at H.C. Andersen ikke selv oplever den forholdsvis groteske fødselsdag, som det officielle Danmark har fået foranstaltet. Hans satire havde været dræbende. For i modsætning til det falske billede, der med megashowet 'Once Upon a Time' søges markedsført af en eventyrdigter, som altid begyndte med »Der var engang ...« og tilsvarende sluttede med, at »... de levede lykkeligt til deres dages ende«, så ligger det store forfatterskabs tyngde et helt, helt andet sted. Andersen er anderledes fræk, vedkommende, satirisk, barsk, farlig, original, skarp og alt muligt andet godt end den kliché af en sukkerstang, der i disse dage eksporteres med henblik på 'at placere Danmark på verdenskortet'. Men så fik vi alligevel allerede det forkerte ben ud af sengen. For det allerførste, der skulle siges, var naturligvis et stort tillykke til den gamle digter i hans høje himmel - sådan som vi også har sagt det på forsiden af den særsektion, der i dag følger med Politiken. 200 år er gået, siden H.C. Andersen fødtes i Odense, og nu kan vi dårligt tænke os Danmark uden ham. Vi er ét med 'Klods-Hans', 'Den lille havfrue', 'Den standhaftige tinsoldat', 'Den lille pige med svovlstikkerne', 'Kejserens nye klæder' og en håndfuld andre fortællinger. Og uden om disse få fortællinger ligger et vældigt forfatterskab i alle tænkelige genrer: romaner, digte, rejsebøger, selvbiografier, sange, salmer og mange flere eventyr - et forfatterskab svingende fra det geniale til det ikke helt så geniale; et forfatterskab, som fortjener genopdagelse, fejring, læsning. ÅH JA: LÆSNING. Vi skylder Andersen, at han bliver læst; vi skylder os selv at læse Andersen. For hvad gør det, at man er født i en andegård, når denne andegård har fostret en svane, der skrev som Andersen? Det er ganske ufortjent, men det er ganske vist: Vi har det ufattelige privilegium at være landsmænd og dele sprog med en af de største digtere, verden har set. Så selvfølgelig skal det fejres, at denne digter fylder 200. Og lige så selvfølgeligt er det mere end en dansk begivenhed: Det er en fest, som hele verden skal og vil være med til. Men gid dog festens kerne havde været alle de skønne og foruroligende Andersentekster. Gid fokus havde ligget alle mulige andre steder end på hans skamredne privatliv og på det 'Once Upon a Time', han så uhyre sjældent brugte, fordi han netop ikke var den slags eventyrdigter - og for resten skrev langt mere for voksne end for børn. H.C. Andersens fødselsdag er blevet en parodi på Eventdanmark anno 2005. Lad os bruge resten af året på at læse ham.