HVIS IRAN ØNSKER atomkraft, men ikke atomvåben, er det slet ikke så svært. Ikke alene er det billigere at investere i en civil udnyttelse af atomenergi end (også) at udvikle en egen militær kapacitet. Men der er adskillige internationale samarbejdspartnere, både i Vesteuropa og Østeuropa, som hjælper med teknologi til civil atomkraft, og som tilbyder at eksportere brændstof til atomkraftværker. Derimod er det både dyrt, politisk omstridt og sikkerhedspolitisk højrisikabelt at forsøge at udvikle et militært atomprojekt. Et civilt projekt uden hokuspokus kan bidrage til at sikre Irans egen langsigtede energiforsyning. Et militært atomprojekt kan derimod kaste Iran ud i politisk og økonomisk turbulens. Landet vil risikere internationale sanktioner og fordømmelse, fordi et iransk atomvåben kan starte et uoverskueligt atomkapløb i Mellemøsten. Og i sidste ende ville Iran risikere fremmede bombeangreb på sine atominstallationer. På den baggrund er det opmuntrende, at Irans præsident, dets udenrigsminister og chefen for dets nationale sikkerhedsråd i mandags over for vor egen besøgende udenrigsminister Per Stig Møller bedyrede, at Iran ikke ønsker at skaffe sig atomvåben. Til gengæld er det stærkt bekymrende, at Irans officielle politiske ledere er svære at fæste lid til. Iran har skjult - som udenrigsminister Kharazzi sagde: »undladt at fortælle om« - nye atomanlæg. Det insisterer på at udvikle egne uranberigelsesanlæg og et militært relevant tungtvandsanlæg, og det vil være i stand til at producere plutonium til atomvåben. Det er også ved at udvikle egne langtrækkende raketter, og det kan mistænkes for indkøb af andre raketter fra udlandet. HVORFOR SKAL omverdenen tage Iran i fortielser eller i værste fald løgne? Hvorfor skaffe sig egne dyre uranberigelsesanlæg, når iranerne kan købe civilt atombrændstof i Vesteuropa? Hvorfor afholde det iranske parlament fra kontrol med atomprogrammet? Hvorfor løbe om hjørner med Det Internationale Atomenergi Agentur, IAEA? Desværre er der al mulig grund til at mærke en militær hensigt og al mulig grund til at stå fast på, at Iran har alt at vinde - i form af politisk dialog og økonomisk samarbejde - ved at droppe militære vinkler på sit atomprojekt. Iranerne har behov for samarbejde og økonomisk vækst, ikke politisk og militær isolation. Det er Irans eget valg.