ARLAS FUSION med det hollandske mejeriselskab Campina endte i går som en fuser. De to mejerier kunne være blevet verdens største mejerikoncern med en omsætning på omkring 80 milliarder kroner. Men de to selskaber kunne ikke opnå enighed om betingelserne for fusionen. Desværre har Arla og Campina valgt ikke at begrunde årsagen til bruddet. Det er utilstedeligt, både over for de mange andelshavere, der ejer Arla, men også over for forbrugerne, som i forvejen ikke nærer den største tillid til, at selskabet vil forbrugerne det bedste. Tvivlen om Arlas motiver bliver ikke mindre af, at Arlas bestyrelse har valgt at fyre den administrerende direktør, Åke Modig, som følge af den fejlslagne fusion. Åke Modig blev for halvandet år siden valgt til administrerende direktør efter den mangeårige koncernchef Jens Bigum. Modig overtog Arla på et tidspunkt, hvor forbrugerne havde erklæret Arla 'persona non grata'. Selskabet havde gennem opkøb af mejerier opbygget et monopol i Danmark, og selskabet bandt bønderne urimelig stramt til selskabet. Forbrugerne oplevede stigende priser for den forarbejdede mælk, og bønderne oplevede omvendt faldende priser for råmælken. ÅKE MODIG kom ind i Arla som et frisk pust. Han ville ændre billedet af det brutale selskab, der trynede alt og alle på sin vej. Han erkendte offentligt, at Arla havde optrådt for arrogant over for forbrugerne. Hans filosofi var, at det var bedre at have en lang række små konkurrenter på hjemmemarkedet end en stor udenlandsk tysk spiller i baghaven. Derfor skulle Arla under hans ledelse hjælpe små mejerier med markedsføring og distribution. Dette kunne skabe en mangfoldighed af mejeriprodukter til glæde for forbrugerne. Med den mislykkede fusion er Åke Modig smidt på porten. Arla har samtidig meddelt, at selskabet nu vil satse på Norden som et marked. I stedet for fire lande, fire markeder, hedder det ét Norden, ét marked med fælles sortiment og markedsføring. Den massive satsning på Norden giver grund til bekymring, for betyder det, at Arla nu vil ændre forholdet til de små mejerier og satse på få, ensartede produkter, som til gengæld får monopollignende status? Arla lover produktudvikling. Spørgsmålet er, om udviklingen består i, at svenskere, nordmænd og finner skal lære at sige hang til Høng i stedet for at møde en variation af forskellige smagsindtryk fra oste i forskellige prisklasser fra de forskellige nordiske lande. Arla har endnu ikke vist, at det kan drive virksomhed på et andet grundlag end en uovertruffen brutalitet.