AT HELLE THORNING-SCHMIDT & CO. repræsenterer en tiltrængt fornyelse i Det kongelige danske Socialdemokrati, når det handler om politisk kommunikation, stil og gennemslagskraft, er uomtvisteligt. Men hvor ser S-ledelsen de store udfordringer? Hvor er de visionære svar? Og hvad er den røde tråd i den nye fortælling, som skal udgøre et fængende alternativ til regeringen? Her bliver linjerne mere uklare. Helle Thorning-Schmidt har sagt, at hun vil arbejde Fogh & Co. ud af regeringskontorerne ved at vise vilje til at indgå forlig på forlig på forlig. Men denne 'vi kan ikke smides væk fra forhandlingsbordet'-holdning giver kun mening, hvis man kan sætte det enkelte forlig ind i et overordnet og sammenhængende politisk projekt med klar retning og perspektiv. Og her kniber det for S-ledelsen i denne tid. Tag bare det nyligt indgåede integrationsforlig, hvor Socialdemokraterne er gået med til en lang række stramninger, og som i gårsdagens Berlingske Tidende fik FOA's formand Dennis Kristensen til at spørge: »Hvad vil Helle Thorning-Schmidt med integrationsaftalen, ud over at vise at hun kan indgå forlig?«. DET SPØRGSMÅL kan de færreste uden for Christiansborg formentlig svare på, og dét er just problemet for S-ledelsen. Forhandlingsvilje er en god ting, men den giver kun mening, hvis man ved, hvor man vil hen. Og ved Helle Thorning-Schmidt & Co. det? Det er muligt, men i så tilfælde skjuler hun det godt i denne tid. Eller også er hun enig med sin taleskriver, Kristian Madsen, der for få uger siden i et interview her i avisen sagde: »Drop forventningen om, at Helle Thorning & Co. nu formulerer en ny stor flot fortælling. De store fortællinger og forkromede S-planer er stendøde, det handler om at kommunikere og tage afsæt i almindelige menneskers problemer«. FORHÅBENTLIGT ER det sidste ikke tilfældet. For hvis S først opgiver at sætte ord på et nyt moderne politisk projekt, der kan udfordre Foghregeringen, så forspilder partiet også muligheden for få sat en ny og anderledes dagsorden. Derfor: Lad os nu få et bud på de S-pejlemærker, der i substans og med hensyn til visioner adskiller sig afgørende fra det projekt, vi kender alt for godt: regeringens. Det haster.