Forblindelsens pris

Lyt til artiklen

SOM MANGE andre hyldede også denne avis her på pladsen resultaterne af den rapport om Danmark under den kolde krig, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) forleden offentliggjorde. I hovedtræk slog rapporten fast, at Danmarks sikkerhed ikke blev bragt i fare i 1980'erne, da den såkaldte fodnotepolitik øvede indflydelse på dansk sikkerheds- og udenrigspolitik. Spioner af hjemlig aftapning i fjendtlig sold var her tilsyneladende heller ikke i nævneværdig grad. Danmarks renomme som en troværdig partner i NATO led således ikke den voldsomme skade som hævdet af blandt andre statsminister Anders Fogh Rasmussen. SÅ VIDT, så godt. Er det så forkert af statsministeren nu ikke at ville give en undskyldning, sådan som bl.a. Mogens Lykketoft (S) og Villy Søvndal (SF) har krævet. Umiddelbart kunne man mene, at svaret var ja, DIIS-rapportens redelige analyser og konklusioner taget i betragtning. Men før forargelsen over statsministerens manglende ydmyghed over for tidligere tiders noget letkøbte - og viser det sig nu, urigtige - udtalelser koger over hos venstrefløjen, bør man ihukomme den dyrkelse af autoritære regimer og ledere, som en ikke ringe del af det venstrerevolutionære miljø herhjemme havde på programmet. De folk på venstrefløjen, der nu med DIIS i ryggen søger oprejsning, bør derfor skele en ekstra gang til, hvad mange af dem selv og deres meningsfæller sagde og gjorde i 1970'erne og 1980'erne. At sige og insistere på dette er ikke at bedrive heksejagt, men blot minde om, at den kolde krig har langt flere facetter end spørgsmålet om forholdet til vores allierede. Der var politisk aktive danskere, som bl.a. rejste til Østtyskland, Kina, Albanien og Cuba for at støtte regimerne, og som på både skrift og tale hyppigt udbredte sig begejstrede om revolutionen og kommunismens lyksaligheder. Uden at spilde blæk på regimernes mindre klædelige aspekter såsom arbejdslejre, politisk indoktrinering og massiv undertrykkelse. Dén historie er stadig vigtig og må ikke få lov at gå i glemmebogen på grund af en diger rapport.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her