MAN MÆRKER duft af olie og bliver forstemt, når solide retsstater sender soldater af sted for at plante flag på fjerne klippeskær, flådeskibe sætter kurs mod øen i det isfyldte farvand, og regeringer råder i diplomatisk håndgemæng. De færreste af os ville ellers have spildt nattesøvn på at overveje det geopolitiske spørgsmål: Hvis ø er egentlig Hans Ø? Men okay, sådan er agurketiden i år, at både Danmark og Canada er kommet i et patriotisk og slet ikke uegennyttigt ejehumør. Begge må vi eje Hans Ø, som er et blot tre kvadratkilometer lille, vindblæst stykke land, der stikker op af havet langt pokker i vold, et sted mellem Grønland og Canada, og som regeringer i Danmark og Canada ikke har kunnet enes om retten til, siden de i øvrigt fordelte rovet på vores grænselinjer i det nordlige hav for 32 år siden. Til nogen konsternation for danske og grønlandske sjæle har en canadisk soldat været i land for at sætte et canadisk flag. Det var galt nok. Men senere har også den canadiske forsvarsminister - ligesom den danske minister Tom Høyem i midten af 1980'erne - taget sig tid til en ekskursion til Hans Ø, hvilket umiddelbart bekræfter vores trygge fornemmelse af, at Canada ikke står over for alvorlige trusler. På den anden er det en elendig brug af hans rummelige kalender at fuske sig til at gøre territoriale krav på en arktisk ø, når han ved, den er omstridt. SELV OM det er Danmarks 'ret' i samme folkeretlige skole at sende en røffel i form af en diplomatisk note til Canada og at sende et patruljeskib mod nord, vil vi dog anbefale en fremgangsmåde og tilgang, der er Canada og Danmark mere værdig. Det er simpelt hen for plat at operere med flagposter og flådemarkeringer, som befandt vi os i 1805 eller 1905 og ikke nu i 2005. De to demokratiske retsstater kunne tværtimod statuere et godt eksempel for andre dele af verden, hvor man fortsat ville være rede til at fare i krig for at skaffe sig bedre grænser, ved dels at bede den internationale domstol i Haag om en afgørelse, dels at forpligte sig til at respektere afgørelsen. Samtidig ville det unægtelig se pænt og retskaffent ud, hvis begge stater på forhånd slog fast, at uanset hvilken af disse havretlige 'stormagter' der måtte vinde Hans Ø, vil kapitaliseringen af de mulige olieforekomster under og omkring øen naturligvis være et anliggende for regionens nærmeste befolkning. Hvis Hans Ø viser sig at være Danmarks ø, skal der ikke være tvivl om, at det i givet fald er Grønlands ø.