SELV OM den internationale terrorgruppe al-Qaeda givetvis direkte eller indirekte har ydet økonomisk og ideologisk støtte til mordet på den hollandske filmmand Theo van Gogh, viser retssagen mod hans morder og optrævlingen af Hovedstadsgruppe omkring Mohammed Bouyeri, at forbrydelsen havde et helt igennem lokalt sigte, nemlig at afskrække den hollandske befolkning fra at diskutere noget så væsentligt som, at menneskerettighederne også gælder muslimske kvinder i og uden for Holland. Da det ikke er strafbart i Holland, påtog Bouyeri sig på egen hånd at være både lovgiver, dommer og bøddel. Livstidsdommen over Bouyeri var i den forstand eksemplarisk. Den stadfæstede med sin enestående strenghed, at det ikke 'bare' er mord, begået i religiøst galskab, men en terrorhandling vendt mod borgerne i almindelighed at dræbe et menneske, der spiller en væsentlig rolle for den offentlige debat. Det kan måske også tjene som oplysning til politikere, der tror, at kulturpolitik er ligegyldig facadepynt. Nej, sagde domstolen i Amsterdam, kultur er et samfundsanliggende, og det er en totalitær bestræbelse at ville den til livs, bogstavelig talt. HERMED HAR man i virkeligheden også sagt, at udveksling af kulturelle synspunkter aldrig må udvikle sig til en kulturkamp i et demokratisk samfund. Her ramte dommerne et ømt punkt i Holland. For mordet på van Gogh inspirerede ekstremistiske grupper til at kaste brandbomber mod moskéer, koranskoler og kirker i Holland. Denne forbryderiske adfærd adskiller beklageligvis Holland fra f.eks. Spanien eller Storbritannien, der er blevet hårdere ramt af islamisk terror end Holland. I ingen af disse to lande bredte volden sig fra de civile mål, terroristerne havde angrebet, til andre lige så sagesløse mål. Det tyder på, at Holland har et problem. Landet har ikke gjort nok for at åbne sine etniske og religiøse samfund over for hinanden og fremme en fredelig kulturel udveksling, der på længere sigt er det bedste middel mod perverse forestillinger. Og igen: til at begynde med må man i Holland såvel som Danmark påtage sig den opgave selv at uddanne de religiøse ledere, vores forskellige trossamfund har brug for.