Bykongemagere

Lyt til artiklen

HVIS NOGEN stadig skulle være i tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti er et midterparti eller et yderfløjsparti, bør man kaste et blik på dagens kommunalpolitiske landkort: I ikke så meget som én kommune har Dansk Folkeparti indgået valgforbund med Socialdemokraterne, mens Dansk Folkeparti har dannet alliance med Venstre i 87 procent af de 98 nye storkommuner. Dansk Folkeparti er altså ikke i nærheden af at kunne indtage den afgørende rolle som tungen på vægtskålen, som Pia Kjærsgaard (DF) drømmer om. Tværtimod er Dansk Folkeparti i dag lige så politisk marginaliseret i byrådene, som de burde være i Folketinget. Og prognoserne taler heldigvis for, at dét billede ikke ændres afgørende ved dagens lokalvalg. Dansk Folkeparti er et ustyrligt topstyret parti med kun få talenter uden for Christiansborg. Ved sidste kommunalvalg fik partiet 'kun' 5,7 procent af stemmerne mod 12 procent ved folketingsvalget, altså under halvdelen. Strukturreformen vil dog automatisk give bedre betingelser for de landsdækkende partier, da byrådene udvides - og 'spærregrænsen' dermed falder - hvorved de nye byråd vil nærme sig partisammensætningen i Folketinget. Umiddelbart burde dét føre til endnu større indflydelse til Dansk Folkeparti. DET SKER dog næppe. Dansk Folkepartis indflydelse på VK-regeringen skyldes nemlig ene og alene, at Det Radikale Venstre manglede ét mandat for at kunne udgøre en alternativ flertalsmulighed. Hvis VK-regeringen havde kunnet indgå forlig alene med de radikale, ville DF nødvendigvis have haft mindre indflydelse. Det er derfor ikke Dansk Folkeparti, der har forvandlet sig til et midterparti, men derimod den parlamentariske situation, der har givet partiet uforholdsmæssigt gunstige arbejdsbetingelser. Al snak om, at DF har forvandlet sig til et parlamentarisk midterparti, er derfor også det rene vrøvl. Dansk Folkeparti har ganske enkelt ikke mulighed for selv at vælge side - og får det næppe heller rundt omkring i kommunerne. Det Radikale Venstre tegner i stedet til at blive det eneste landsdækkende midterparti. I både Århus og Odense kan radikale byrødder komme til at afgøre, hvem der bliver borgmester. Tendensen fra det seneste folketingsvalg, hvor Det Radikale Venstre klarede sig overraskende godt i universitetsbyerne, vil formentlig også gøre sit til, at det gamle husmandsparti tilbagevinder sin klassiske rolle som kongemager. Første prioritet bør dog være, at Dansk Folkeparti ikke vinder større politisk indflydelse. Derfor bør man heller ikke sætte kryds ved Venstre i dag, da det indirekte vil være en stemme på Dansk Folkeparti.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her