DE SENEST tilgængelige tal siger, at 3.985 lejere i 2004 mistede deres bolig, fordi de måtte sættes ud af lejligheden med fogedens hjælp. Det er en stigning på mere end 1.000 lejere, eller cirka 36 procent, i forhold til 2002. Bag tallene gemmer der sig en meget barsk dansk virkelighed. Mere end 10 gange i døgnet gennemførtes der altså sidste år her i landet en aktion, hvor kongens foged måtte træde til og sørge for, at lejere, som er ude af stand til at betale huslejen, ikke blev boende i deres lejlighed. Og tallet for 2005 kan ifølge en række boligforeninger let vise sig at være større. Det er imidlertid ikke blot selve stigningen, der er bekymrende. For tallene dækker også over en anden foruroligende udvikling. Mens det tidligere især var enlige mænd med misbrugsproblemer, som blev sat på gaden, udgør børnefamilierne nu en voksende del af den ramte gruppe. Men når den første ubehagelige overraskelse over tallene har fortaget sig, kan man desværre også konstatere, at der synes at være tale om en bekræftelse af en generel tendens i det danske samfund. Den økonomiske polarisering synes for alvor at have meldt sig. Familien Danmark er ikke, hvad den har været. Nu er den tilsyneladende splittet i to udgaver - enten ved muffen, hvor den bader sig i forbrugsgoder, ferierejser og friværdi, eller også i en så overhængende pengenød, at det kan være umuligt at skrabe sammen til næste måneds husleje. MEN SOM antydet er fogedforretningerne kun en del af det dystre billede, der på mange måder markerer et brud med vores opfattelse af et dansk lighedssamfund. Kort før højtiden hørte vi endnu en gang budskaberne om, at søgningen til diverse former for filantropisk julehjælp er større end nogensinde. Og først på måneden offentliggjorde Socialforskningsinstituttet en rapport, der konkluderede, at udsatte grupper som hjemløse, stofmisbrugere, psykisk syge og fattige familier har fået det stadig sværere gennem de sidste fire år. Hvilket alt i alt leder frem til et afgørende politisk spørgsmål: Er det med regeringens accept, at disse tydelige tegn på økonomisk polarisering sniger sig ind i det danske samfund? Her er svaret enten tavshed eller forvirring. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) har i særdeleshed haft det svært. For oven over alting svæver statsminister Anders Fogh Rasmussen, og han har som bekendt indgået en politisk kontrakt med vælgerbefolkningen. Hvilket ofte er ensbetydende med, at han sætter kikkerten for det blinde øje. Ikke se, ikke høre, ikke tale. Ikke regere. Hvilket naturligvis også kan være en raffineret måde at sætte børnefamilier på gaden på.