REALITETEN er, at 98 ud af 100 børn i Danmark går i skolefritidsordning (SFO) eller på fritidshjem - efter skole. Stort set alle danske 6-9-årige skoleelever er således væk hjemmefra, lige så længe som forældrene er på arbejde. Naturligvis, vil de fleste forældre nok indvende. Problemet er blot, at hverken undervisningen eller pasningsordningerne i dag er indrettet efter denne nye form for moderne familieliv, hvor begge forældre har fuldtidsarbejde. I stedet bilder politikere og forældre sig fortsat ind, at danske børn ikke går i heldagsskole. Det er der dog i praksis tale om, blot en håbløst dårligt planlagt heldagsskole. Børnenes samlede dag hugges kunstigt op i struktureret undervisning om formiddagen og fri leg om eftermiddagen; uden en gennemtænkt pædagogisk sammenhæng. Alternativet er indlysende: Børnenes skole- og institutionsdag bør integreres i ét fremadskridende forløb, hvor leg og læring spredes ud over hele dagen, så man eksempelvis har læseundervisning om morgenen, gymnastik om formiddagen, matematik til middag, sang senere og så lidt lektiehjælp at gå hjem på. Konkret bør det naturligvis være den enkelte skole, der i detaljer planlægger, hvordan skoledagen kan udformes. Princippet bør dog under alle omstændigheder være, at leg og læring spredes ud over dagen og udfoldes i korte og intensive forløb. Da børnene jo ikke ville komme til at gå længere tid i skole, ville fordelene herved være mangfoldige: Børnene ville ikke mindst være mere koncentrerede og aktive i undervisningen, hvis de bevægede sig flere gange i løbet af dagen. SITUATIONEN i dag er uacceptabel. Som dagens rapport om skolefritidsordningerne fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, hersker tilfældigheden i dag: Nogle SFO'er bæres oppe af pædagogiske ildsjæle, mens andre er henfaldet til en form for parkeringsplads for børn. Første skridt må være at formulere nogle klare målsætninger med skolefritidsordningerne. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at et samfund, hvor op mod hvert femte barn fra en årgang forlader skolen uden basale læse- og skrivefærdigheder, lader tusindvis af børn løbe forvirret rundt op mod halvdelen af deres 'institutionsdag'. Opstramningen af skolefritidsordningerne bør dog ikke begrænses til en ren skrivebordsøvelse. Kun ved for alvor at integrere undervisningen med fritidsordningerne kan der skabes et tilstrækkeligt stimulerende indlæringsforløb - til gavn for alle børn. Ambitionen bør være at skabe et nyt, sammenhængende skolesystem, der tager afsæt i det moderne familielivs realiteter og samtidig giver børnene det mest stimulerende skoleforløb.