ER syrerne frustrerede over diktaturet i Damaskus? Ja, det skulle da være underligt andet. Er diktaturet korrupt? Utvivlsomt. Det interessante er dog ikke de velkendte anfægtelser af det syriske diktatur. Det opsigtsvækkende er, at spørgsmålstegnene stilles af en mand, som i et par årtier - og frem til sidste sommer - hørte til i diktaturets inderkreds. Nemlig tidligere vicepræsident Abdel Halim Khaddam, som selv bærer en del af ansvaret for Syriens indgroede korruption og undertrykkelse. Noget er i gærde, når Khaddam nu via en stribe arabiske og internationale tv-stationer opfordrer sine landsmænd til at gøre oprør. Han stiller tilmed sig selv til rådighed som leder for det sunniarabiske flertal, som i årtier er blevet holdt nede af Assad-diktaturets alawittiske mindretal , og foreslår yderligere et samarbejde med eksillederne af det undertrykte muslimske broderskab, Syriens måske vigtigste oppositionsbevægelse. DE NYE sprækker i det syriske diktatur viser sig på et uheldigt tidspunkt for Assad. Hans regime tillægges af FN et sandsynligt medansvar for mordet på den tidligere libanesiske regeringsleder Rafiq Hariri sidste vinter. Khaddam bestyrker denne mistanke ved fra sit eksil i Paris at hævde, at Assad personligt skal have truet Hariri før attentatet. Det udløste i sig selv så massiv libanesisk vrede, at Assad sidste forår på forsmædelig vis måtte opgive mange års besættelse af Libanon. Det gamle Assad-diktatur er desuden presset af USA, som med god ret holder Assad medansvarlig for en trafik af religiøse terrorister ind og ud af nabolandet Irak. ASSAD HAR med andre ord fået lidt at tænke på. Hans families regime har i årtier manøvreret dygtigt og kynisk i alle hånde mellemøstlige konflikter. Udøvelsen af magt har aldrig ligget familien fremmed hverken ude eller hjemme. Diktaturet fortjener kun én skæbne: at forsvinde. Men de nye magthavere skulle nødigt bestå i hverken diktaturets tidligere officerer eller et religiøst broderskab. Og diktaturets fald skulle meget nødigt føre til et religiøst opgør mellem alawi- og sunniarabere. Efter årtiers undertrykkelse har syrerne derimod krav på at få et demokratisk valg mellem politiske alternativer. Jo før familien Assad forvises til historien, des bedre.